23948sdkhjf

Rejsegilde nummer to på tre måneder i samme boligområde

Karré i fem etager med 110 lejeboliger trækker på inspiration fra en nu nedrevet skole på området og de tilbageblivende bygninger fra samme periode

FB Gruppen og Ingcon fejrer denne uge sit andet rejsegilde i det nye, grønne boligområde Parkkvarteret i Ballerup. Poppelhuset er tegnet af Mangor & Nagel og indeholder 110 lejeboliger, som vil da hjem for flere familietyper og dermed bidrage til visionen om at sikre et mangfoldigt boligområde

Der er fart på byggeriet i det nye boligområde Parkkvarteret på Baltorpplænen i Ballerup. Bare tre måneder efter sidste rejsegilde kunne projektudvikler FB Gruppen og Ingcon nemlig fejre det andet rejsegilde i det nye boligområde, der kommer til at rumme 500 boliger fordelt på forskellige boligtyper.

De første tre ejendomme i Parkkvarteret er solgt til Invesco, der udlejer boligerne. Ejerformen af de resterende boliger ligger endnu ikke fast. Adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen

Rammen var rejsegilde for Poppelhuset, hvor samarbejdspartnere traditionen tro mødtes for at fejre håndværkernes indsats og markere den første milepæl for byggeriet.

Poppelhuset er en karré i fem etager med 110 lejeboliger fordelt på 57-110 kvm og er tegnet af Mangor & Nagel.

Markedet bestemmer boligsammensætning

Siden sommeren 2022 har stigende renter, inflation og højere energipriser påvirket boligmarkedet, der har oplevet et stort fald i solgte boliger. En situation, der ifølge adm. direktør for projektudvikler FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig, også vil få betydning for sammensætningen af Parkkvarteret.

– Det er ingen hemmelighed, at boligmarkedet er ikke, hvad det var for et år siden.
De første tre ejendomme i Parkkvarteret er solgt til Invesco, der udlejer boligerne. Ejerformen af de resterende boliger ligger endnu ikke fast, sagde Hans-Bo Hyldig ved rejsegildet. 

– Om resten af boligerne i Parkkvarteret bliver ejer-, andel- eller lejeboliger må tiden og udviklingen vise os. Boligmarkedet er pt meget omtalt og mange virker afventende, men så galt er det dog heller ikke derude - vi har på to dage solgt tre rækkehuse i en af vores andre bydele, tilføjede direktøren i en mere optimistisk tone. 

Parkkvarteret, som Poppelhuset er en del af, vil blandt andet rumme en 15.000 kvm klimapark med et naturligt præg for at øge biodiversiteten, ligesom der tæt på kommer både et kultur- og campusområde.

Historisk inspiration i arkitekturen

Mangor og Nagel, der er arkitekt på Poppelhuset, har været inspireret af den nu nedrevne skole, Kasperskolen, på området og de tilbageblivende bygninger fra samme periode.

– Når vi om kort tid kommer til at bevæge os rundt om det færdige Poppelhus, vil vi tydeligt kunne se inspirationen fra den tidligere skole og de nærliggende bygninger, sagde projektleder Mathias Juel fra IngCon, der er FB Gruppens faste samarbejdspartner på byggestyring af entreprenøropgaverne.

– Det ses blandt andet i vinduernes proportioner, der referer til 60´ernes motiver – og i særlige murdetaljer ved murkroneafslutningerne, som er er tilsvarende genkendelige arkitektoniske motiver fra de omkringliggende bygninger, tilføjede han.

Poppelhuset forventes at stå klar til indflytning i oktober 2023. Klimaparken planlægges sideløbende med udviklingen af boligområdet. De sidste boliger forventes klar til indflytning i slutningen af 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125