23948sdkhjf

Manglende prisskilte: Trælastkæde lover at rette op

Trælastkæden Davidsens næsten nye forretning i Svendborg har fået en løftet pegefinger fra forbrugerombudsmanden i en sag om manglende prisskilte.

Det skriver fyens.dk.

Det er sket, efter at en forbruger har klaget til Forbrugerombudsmanden, fordi der mangler priser på varerne i trælasthandlen. Forbrugerombudsmanden har påpeget over for Davidsen, at der ved udbud af varer absolut skal oplyses tydelige og let læselige priser, og at en overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde, fortæller mediet.

Davidsen-direktør Henrik Clausen forklarer, at det hidtidige fravær af prisskilte skyldes, at forretningen i Svendborg er tænkt som en trælasthandel til professionelle, og at sådanne forretninger ikke behøver at skilte med priserne. Forretningen ligger imidlertid i et område, hvor der gerne må drives detailhandel, og derfor kommer der også mange privatkunder, der altså har krav på prisskilte. Og det skal de få, forsikrer direktøren, ifølge hvem der vil blive rettet op på problemet måske allerede inden for den næste uge. 

- Vi gør det ikke i de forretninger, der ligger i områder, hvor der ikke må drives detailhandel. Men i alle dem, hvor der kommer privatkunder ind, sætter vi priser på, for problemer med myndighederne er da det sidste, vi gider have, siger Henrik Clausen til mediet. 

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094