23948sdkhjf

Efter konkurs: Anlægsgartner overtager 42 af 70 ansatte

Hovedparten af aktiviteterne fra Anlægsgartner Torben Jensen & Søn ender hos Viborg-virksomhed

BF-Anlæg ApS i Viborg springer til og overtager store dele af Anlægsgartner Torben Jensen & Søn med base i Randers, der i januar blev ramt af en konkurs.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Aftalen betyder blandt andet, at 42 af de 70 ansatte i det randrusianske anlægsgartnerfirma kan fortsætte i BF-Anlægs regi.

”Ledelsen har haft fornøjelsen af at hilse på de nye kollegaer og hvilken modtagelse. Bilerne er på mandag stadig røde (for en stund), men igen på landevejen for at servicere kunderne nye som gamle,” fremgår det således af et opslag på BF-Anlægs Facebookside.

– Det har været nødvendigt at skære nogle af de grene fra, som vi ikke fandt så fordelagtige, og som lå uden for vores kompetenceområder, så som motorvejsvedligehold. Men sådan er det jo, når man overtager en virksomhed. Men det glæder mig, at de 42 medarbejdere, der blev spurgt, om de havde lyst til at arbejde  videre, alle takkede ja, siger René Jespersen, adm. direktør i BF-Anlæg ApS, til Viborg Stifts Folkeblad.

Ejer bliver daglig leder

I forvejen havde BF-Anlæg omkring 70 ansatte og opgaver i København, Odense, Viborg, Horsens og Aalborg. Med overtagelsen får man nu også fodfæste i Randers og Aarhus.

Christian Jensen, nu tidligere direktør og eneejer af Anlægsgartner Torben Jensen & Søn, fortsætter som daglig leder under det nye ejerskab.

Anlægsgartner Torben Jensen & Søn ApS havde i 2021, som senest tilgængelige årsrapport dækker, et overskud før skat på 1 mio. kr. og en bruttofortjeneste på 45,7 mio. kr. Året før var tallene henholdsvis 1,2 mio. kr. og 34,7 mio. kr. På lønningslisten var der i gennemsnit 90 i 2021 og 67 i 2020.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095