23948sdkhjf

Nyt liv til konkursramt køkkenkæde

Køkkenfirmaet fortsætter dog i et mindre setup end tidligere

"Hanstholm Køkken fortsætter i nyt regi."

Sådan lyder det mandag formiddag i en pressemeddelelse fra folkene, der har købt aktiviteter ud af konkursboet efter køkkenkæden.

Dermed er det en kendsgerning, at den køkkenvirksomheden i Nordvestjylland fortsætter med at producere køkkener, som det har været tilfældet siden 1968.

Det bliver på et beskåret niveau. Som markedssituationen er i øjeblikket, bliver vi simpelt hen nødt til at skære ind til benet, og det betyder, at vi desværre er nødsaget til at starte med et mindre setup, hvor vi bliver repræsenteret i fem byer med to egne og tre franchisebutikker Villy Jæger, medejer og direktør

Med redningen bevares mere end 30 arbejdspladser, og målet er, at kunderne får deres køkkener leveret.

Hen mod slutningen af januar stod det klart, at Hanstholm Køkken styrede mod konkurs, da man lukkede alle kædens butikker. Første dag i februar kunne Wood Supply så fortælle, at konkursen var officiel

Men ikke længere.

Kendte ansigter i firma og branche

Det er to erhvervsfolk, der har købt aktiviterne ud af konkursboet. Dels familieselskabet bag Lars Gantzel Pedersen, som også var en del af den tidligere ejerkreds, og derudover er det en gammel kending i køkkenbranchen - Villy Jæger fra Aalborg, der er gået ind i projektet via sit medejerskab af 2lp, som producerer inventar til detailhandlen. Villy Jæger indtræder samtidig i rollen som direktør, mens den tidligere direktør Carsten B. Andersen fortsætter som markeds- og fabrikschef.

– Det bliver på et beskåret niveau. Som markedssituationen er i øjeblikket, bliver vi simpelt hen nødt til at skære ind til benet, og det betyder, at vi desværre er nødsaget til at starte med et mindre setup, hvor vi bliver repræsenteret i fem byer med to egne og tre franchisebutikker, siger Villy Jæger i pressemeddelelsen.

Man vil fortsat kunne købe køkkenerne med snedkertraditioner hos store franchise-butikker i Frederikshavn, Aalborg og Svendborg, og man beholder de to flagskibsbutikker på Gammel Kongevej i København og på Åboulevarden i Aarhus som kædeejede showrooms.

Flere grunde til fortsættelse

– Der er flere grunde til, at vi har valgt at fortsætte, siger bestyrelsesformand Lars Gantzel Pedersen.

– For det første bevarer op mod 30 medarbejdere deres arbejde i de fem butikker og på fabrikken i Vilsund, der af fagfolk betegnes som et mønsterbrug, hvad angår elementproduktion. Og så har vi sikret os en rentabel drift også i tider med lavere konjunkturer, idet vi har lavet aftaler om diverse underleverancer til nye aftagere siger Lars Gantzel Pedersen.

– Vigtigst for Carsten Andersen og mig personligt er dog, at vi nu kan lykkes med at effektuere langt den største del af ordreporteføljen således, at kunderne får leveret de ordrer som de oprindelig havde bestilt, siger Lars Gantzel Pedersen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145