23948sdkhjf

Træbeklædning vinder frem – alligevel kalder forening på skærpede krav

Selvom antallet af træ-beklædte byggerier har været støt stigende de seneste 10 år. Alligevel peger  brancheforening på, at der ligger et stort og fortsat uforløst potentiale på området

Antallet af danske byggerier beklædt med træ er steget de seneste 10 år. Det viser en ny opgørelse fra foreningen Træ i Byggeriet, der dog peger på, at der fortsat er stort potentiale for at accelerere byggebranchens grønne omstilling med brugen af mere træ.

Det er efterhånden et velkendt faktum, at byggeriet bliver nødt til at nedbringe sit meget store klimaaftryk, hvis Danmark skal kunne leve op til sine ambitiøse klimamål. Og med en andel på hele 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning er der således nok at tage fat på for den danske bygge- og anlægsbranche.

Alligevel går det for langsomt med at tage de bæredygtige løsninger i brug, der allerede er tilgængelige på markedet, lyder det nu fra foreningen Træ i Byggeriet, der repræsenterer en række danske trævirksomheder. Foreningen har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik nemlig lavet en opgørelse over anvendelsen af facadebeklædning i dansk byggeri. 

Og selvom anvendelsen af træbeklædning er øget fra 29 millioner kvadratmeter i 2012 til 32,5 millioner i år – svarende til en stigning på 11 procent – så har træbeklædningens andel i den samlede facademasse ikke rykket sig synderligt meget sammenlignet med andre beklædningstyper.

- Med en andel på knap 64 procent i dag udgør mursten langt størstedelen af facadebeklædningen i Danmark – og det har mursten stort set altid gjort, siger Martin L. Petersen, næstformand i Træ i Byggeriet og adm. direktør ved Frøslev Træ.

En lavthængende frugt

Han peger videre på, at anvendelsen af betonelementer til facader er steget en smule de seneste år, og i dag udgør en andel på næsten 12 pct., mens metalbaserede plader har en andel på mere end 7 pct.

– Så selvom træbeklædning vinder frem, så er det de mere traditionelle – og klimatunge – byggematerialer, der fortsat er langt de mest udbredte facadeløsninger herhjemme, siger Martin L. Petersen.

Træbeklædning ender på en fjerdeplads med en andel på lidt over 5 pct. – en andel, der ifølge opgørelsen ikke har udviklet sig betydeligt gennem det seneste årti. Og den udvikling ærgrer Martin L. Petersen sig over.

– Træbeklædning er en af de klimavenlige byggeløsninger, der allerede er på hylderne i dag. Det er både et fornybart byggemateriale, og det suger CO2 fra atmosfæren under vækst, ligesom produktionsprocessen foregår med et relativt lavt energiforbrug, siger han og tilføjer, at valget at træbeklædning kan gøre en stor forskel fra dag ét.

– Ifølge en rapport af Rambøll fra 2020* udleder en typisk skalmur nemlig 41-45 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter, mens træbeklædning typisk kun udleder 3-4 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter. Der er altså tale om en CO2-besparelse på mere end 90 procent, og det må siges at være en lavthængende frugt for byggeriet, der er særdeles effektiv.

Nye krav for lempelige

Ifølge opgørelsen er stigningen i facadebeklædning med træ hovedsageligt drevet af de mange sommerhuse, der de seneste år er blevet opført. Men hvor der er en solid dansk tradition for at bygge og beklæde sommerhuse i netop træ, er det langt fra tilfældet med parcelhuse og etageejendomme, hvor hovedmaterialerne typisk er mursten, beton og stål. Og det skal der laves om på, hvis Danmark skal leve op til ambitionen om at reducere den samlede CO2-udledning med 70 procent inden 2030, lyder det fra Martin L. Petersen.

– Hovedparten af den samlede bygningsmasse i Danmark består jo af parcelhuse og etageejendomme, og med den stigende befolkningstilvækst in mente er det formentligt også de to bygningstyper, der vil blive opført flest af de kommende år. Så skal man for alvor forløse træets klimamæssige potentiale, er det særligt her, at anvendelsen af træ i byggeriet skal forøges, siger han.

For at fremme den bæredygtige udvikling i byggeriet opfordrer foreningen derfor politikerne til først og fremmest implementere en ensartet CO2-afgift, så de mest CO2-udledende materialer behæftes med de højeste afgifter, mens den kommende opdatering af det danske bygningsreglement ifølge foreningen ligeledes bør skærpes.

– Omend det er den rigtige retning at gå i, så er det kommende klimakrav til bygninger over 1.000 kvadratmeter på max 12 kilo CO2 per kvadratmeter om året desværre fortsat for lempeligt. Det er først i 2025 og 2027, når kravene gradvist strammes, at vi vil begynde at se ændringer i materiale- og designvalg som følge af kravene til nybyggerier. Og det er efter vores vurdering alt for sent. Netop derfor bør man fra politisk hold allerede nu skærpe klimakravene til dansk byggeri, så man så tidligt som muligt befordrer anvendelsen af de bæredygtige byggematerialer, der ligger på hylderne i dag. Som for eksempel facadebeklædning i træ, hvor valgmulighederne er mangfoldige som aldrig før, siger Martin L. Petersen slutteligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079