23948sdkhjf

Vokseværk i Amazonas - vidundertræ vokser en cm om dagen

Dansk skovrejsningsprojekt i Ecuador genskaber regnskoven og redder shuar-folket

Rovdrift på balsatræ fra Amazonas-regnskoven fik i 2021 shuar-folket i tre landsbyer i Ecuadors Amazonas-regnskov til at plante tusindvis af balsatræer med hjælp fra danske firmaer og private sponsorer. Mere end 30 forskellige virksomheder og 55 private donorer har således sponseret 35.000 balsatræer via den danske skovrejsnings-NGO Growing Trees Network Foundation. De har dermed været med til at genskove 25 hektar Amazonas-regnskov i et af de mest kritiske områder i verden i forhold til biodiversitet.

I en pressemeddelelse forklarer Growing Trees Network Foundation, at Ecuador under corona-pandemien i 2020 blev ramt af en sand balsa-feber, der slog alt hidtidig jagt på balsa.

Udfasningen af fossile brændsler i vesten havde sendt vindmølleproduktionen i vejret, og balsatræ er en vigtig komponent i produktionen af vindmølleblade (ved produktion af møllevinger bindes materialerne glas- eller kulfiber kombineret med plastikskum eller balsatræ sammen af resin, red)

Selvom Ecuador producerer 95 pct. af alt balsatræ i verden og har mere end 15.000 hektar balsaplantage langs kysten, kunne man ikke følge med efterspørgslen. Det skyldes blandt andet, at Kina siden 2006 har hundrededoblet sin energiproduktion fra vindmøller til 236 gigawatt 2019.

I Tyskland og USA er tallet henholdsvis 61 gigawatt 105 gigawatt - tal der forventes at stige endnu mere de kommende år. Da plantagerne ikke kunne følge med, blev der fældet enorme mængder illegalt balsatræ i Amazonas – træ, der blev solgt under dårlige vilkår og til lave priser.

Verdens letteste træsort

Balsa, Ochroma lagopus, er en træart med meget let og porøst ved. Balsa tilhører katostfamilien og er hjemmehørende i tropisk Sydamerika. Balsa kan på blot fem år opnå en højde af 20 m. Frugten er en kapsel; inden i ligger frøene svøbt i fløjlsagtigt glinsende hår, der har været brugt som fyld i puder, madrasser mv.

Balsa er verdens letteste træsort. Det plantes mange steder uden for tropisk Amerika, men det bedste ved kommer fra Ecuador. Veddet er lyst og silkeglinsende med grov, men jævn tekstur; det anvendes bl.a. til modelflyvere, teaterrekvisitter og til isolering af for eksempel kølelagre og -skibe og er også lydisolerende. Kon-Tiki-ekspeditionen fra Peru til Polynesien blev foretaget på en flåde af balsa.

Ordet balsa kommer af spansk ”båd, tømmerflåde”.

Kilde: Den Store Danske

Shuar-folket besluttede sig for at vende denne udvikling og begynde at plante balsatræer på gammel landbrugsjord; dels for at undgå yderligere fældning i den uberørte regnskov og dels for at tjene penge på den hurtigtvoksende træart.

Hjælper de oprindelige folk

De oprindelige folk i Amazonas lever en marginaliseret tilværelse i junglen, hvor mulighederne for arbejde og indtægter er ikke eksisterende. Det er en situation, som kun er blevet værre siden corona-pandemien og den galoperende globale inflation. For at skaffe penge til tøj, uddannelse eller medicin er mange nødsaget til at tage arbejde langt væk fra landsbyerne og fællesskabet. Det betyder, at familier bliver skilt ad, og shuar-folkets oprindelige levevis i og af skoven forsvinder.

Balsaprojektet er med til at vende denne udvikling. Plantning og pasning af balsatræerne giver beskæftigelse i landsbyerne, så de arbejdsdygtige yngre shuarer ikke behøver at flytte væk fra deres bosteder i skoven.

Indtægterne fra donationer til plantning giver familierne mulighed for at sikre uddannelse til deres børn. Det giver dem viden om bæredygtigt skovbrug. Og det giver dem mulighed for at leve et liv tæt på den skov, som deres kultur er tæt forbundet med. Ud over plantningen af træerne giver projektet en krone per træ og 20 pct. af det fremtidige overskud til en lokal indiansk klimafond, hvor landsbyboerne selv investerer i andre bæredygtige miniprojekter i landsbyerne. De resterende 80 pct. bruges til genplantning af mere regnskov, oplyser Growing Trees Network Foundation.

Flere gensidige fordele

Træplantningsaktiviteterne er baseret på virksomhedsdonationer til plantning og pasning af træerne. Fælles for de mere end 30 virksomheder, der indtil nu har doneret træer til projektet er, at det er virksomheder, der tager den grønne omstilling alvorligt. Det er virksomhedsdrivende, som arbejder med at gøre deres virksomheds produkter eller aktiviteter grønnere ved at støtte skovrejsning og regnskovsbevaring hos shuar-folket.

Når en virksomhed er med til at plante en hektar balsaplantage, optager træernes vækst 40 tons CO2 om året. Derudover er man med til at bygge et reservat op hos shuarerne, hvor der bevares en hektar oprindelig regnskov for hver hektar balsa, der plantes. For virksomhederne kan den lagrede CO2 anvendes i de frivillige CO2-regnskaber. For mange virksomheder vil dette være med til at opfylde de pålagte krav i forhold til grøn transformation, årsregnskab og EU's taksonomiforordning. Her henvises der til det såkaldte ESG-arbejde, der står for Environment, Social and Governance.

Derudover melder flere donorer også om en stor grad af tilfredsstillelse ved at være med til at gøre en forskel for Amazonas, de oprindelige folk og klodens fremtidige generationer på en meningsfuld og nærværende måde. Bidragsyderne får løbende opdateringer og billeder fra aktiviteterne i landsbyerne, sådan at de kan følge fremskridtene. Projektet leder fortsat efter nye partnere, der vil være med på denne skovbevaringsmission.

Skal dokumentere enorm trævækst

Den 11. marts drager en lille dansk gruppe afsted mod Ecuadors Amazonas-regnskov. Med sig i kufferten har de et videokamera og et målebånd. De skal måle skovens svar på Formel 1, nemlig balsatræet. De skal desuden filme, hvordan det lokale oprindelige folk shuarerne planter og passer træerne.

Det første år voksede træerne gennemsnitligt en centimeter i højden dagligt, og de største træer er mere end 12 meter høje og 15 cm i diameter i dag. Derudover skal gruppen lave videooptagelser til en ny informationsfilm om projektet og shuar-folkets situation.

Gruppens deltagere er godt rustet til opgaven. Projektkoordinator Søren Hoff Brøndum har rejst og arbejdet i Ecuador de sidste 26 år med blandt andet mahognidyrkning, skildpaddebevaring og økoturisme. Han kender om nogen danskere til de oprindelige folk og deres livsvilkår, da kan har opholdt sig med shuar-folket i tre år, og er været gift med en kvinde fra shuar-stammen gennem de sidste 18 år. Sønnen William har dermed regnskoven i blodet og glæder sig til sin regnskovstur nummer fire ned til sin mormor og morfar.

Journalist og forfatter Hakan Jakob Kosar er heller ingen nybegynder i Ecuador og regnskoven, som han rejst tynd i 00’erne. Han har blandt andet tidligere lavet en P1-dokumentar omkring afskovning og overgreb mod skovens beskyttere.

Kilde: Growing Trees Network Foundation.

Artiklen er en del af temaet PASKRAM .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11