23948sdkhjf

Byggeri til 350 millioner: Danmarks næste håndværkskollegie skudt i gang

Om to år står 70 boliger til håndværkerlærlinge klar

Opførelsen af Danmarks næste håndværkskollegie skudt i gang. 

På en cirka 21.000 kvm stor grund på Svanekevej i Hernings nordlige bydel opføres Håndværkskollegiet i Herning. Byggeriet blev officielt sat i gang den 3. marts 2023, da det første spadestik til kollegiet blev taget ved en begivenhed på byggepladsen.

Kollegiet, der ventes at slå dørene op i 2025, kommer til at rumme i alt 70 boliger til håndværkerlærlinge, en forstanderbolig, samt værkstedsfaciliteter og fællesarealer på et samlet areal på cirka 9.000 kvm. Et projekt den - forventede - nette sum af 350 mio. kr.

Det er BRFfonden, der ud over byggeriet i Herning også finansierer to kollegier i henholdsvis Horsens, der forventes klar til indflytning i begyndelsen af 2024, og Musicon-bydelen i Roskilde, hvor der er igangsat en arkitektkonkurrence for byggeriet. 

Til at stå for opførelsen og sidenhen driften af kollegierne har BRFfonden stiftet Fonden for Håndværkskollegier, der er bygherre på projektet.

– Vi tror på, at gode og inspirerende boligmæssige rammer under uddannelsen er en væsentlig del af svaret på, hvordan vi får flere unge mennesker til at blive håndværkere i fremtiden. Derfor er det en stor dag for os, når vi nu kan påbegynde opførelsen af endnu et håndværkskollegie, siger Kristian May, der er direktør for BRFfonden og Fonden for Håndværkskollegier, ifølge en pressemeddelelse om byggeriet. 

– Vi ønsker desuden, at kollegierne skal have hver deres arkitektoniske særpræg, som samtidig spiller positivt ind i deres lokalområder. Det mener vi i den grad også gør sig gældende for Håndværkskollegiet i Herning, og vi glæder os til at se det udfolde sig, i takt med at byggeriet skrider frem, fortsætter han.

Den anerkendte arkitektvirksomhed Dorte Mandruphar tegnet kollegiet, som opføres tæt ved Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Håndværkskollegiet i Herning

Bygherre: Fonden for Håndværkskollegier

Arkitekt: Dorte Mandrup

Ingeniørrådgiver: Moe

Totalentreprenør: C.C. Contractor

Samlet anlægssum: Cirka 350 mio. kr. ex moms

Byggeriet består af 70 kollegieboliger, en forstanderbolig, samt værkstedsfaciliteter og fællesarealer på et samlet areal på cirka 9.000 kvm, fordelt på cirka 21.000 kvm grund.

Byggeriet skal DGNB Guld-certificeres med tillægget Diamant.

Byggeperiode: marts 2023 til sommer 2025

Kilde: Fonden for Håndværkskollegier

Det er ikke kun de rene arkitektoniske og håndværksmæssige ambitioner, der er skruet i vejret for kollegiet. Det er også ambitionen, at kollegiet skal DGNB Guld-certificeres med tillægget Diamant - en anerkendelse af byggeriets bæredygtighed. Det stiller samtidig krav til materialer og løsninger undervejs i byggeriet.

– For os som totalentreprenør er det at arbejde med et byggeri, der er ambitiøst både rent håndværksmæssigt og på klimaets vegne, en fagligt tilfredsstillende og meningsgivende opgave, siger Claus Minds, der er projektchef i C.C. Contractor, som er valgt som totalentreprenør på byggeriet.

C.C. Contractor er medlem af Rådet for Bæredygtigt Byggeri og arbejder allerede med DGNB-modellen på en række byggerier.

Håndværkskollegiet i Herning ventes at stå færdigt i maj 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093