23948sdkhjf

Unge kvindelige håndværkere skyder Kvindernes Kampdag i gang på Rådhuspladsen

Den står på varm morgenkaffe i skurvognene midt på Rådhuspladsen, når kvindelige håndværkere fra Boss Ladies inviterer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen til en samtale om, hvordan der kan skabes bedre rammer for kvinder i håndværksfag.

Er du i dag kvindelig elektriker, VVS’er, tømrer eller industritekniker, er du ofte både den første og den eneste kvinde på din arbejdsplads. Og det kan være en udfordring på flere måder – lige fra at mangle sikkerhedssko i str. 37 til uønsket opmærksomhed på baggrund af dit køn.

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag onsdag den 8. marts sætter Boss Ladies sammen med beskæftigelsesministeren og Dansk Industri spot på kvinder i håndværksfag. 

Sammen vil de sætte fokus på, at kvinder naturligvis også hører hjemme på byggepladsen. Direktør Nina Groes, som er initiativtager til Boss Ladies, står bag arrangementet.

For håndværksfagene er i dag nogle af Danmarks mest mandsdominerede brancher. På tværs af industrien og bygge-, anlægs- og installationsbranchen arbejder kun mellem 4-5 procent kvindelige håndværkere og produktionsmedarbejdere.

Mødet finder sted på byggepladsen på Rådhuspladsen i København onsdag d. 8. marts 2023 klokken 8-9.15.

Byggepladsens foregangskvinder

Ane Halsboe-Jørgensen og Lars Sandahl Sørensen møder Boss Ladies ambassadørerne dér, hvor de har deres hverdag: nemlig på byggepladsen. Boss Ladies ambassadørerne er alle unge kvindelige elever, lærlinge og svende. De mødes til en samtale om at være de første kvinder i traditionelt mandsdominerede brancher, og kvinderne vil fortælle, hvorfor de har valgt at trodse omverdenens forventninger og gå mod strømmen.

Under mødet vil kvinderne også fortælle om de udfordringer, de oplever: Når de får at vide, at kvinder ikke hører hjemme i skurvognen, at kvinder ikke er dygtige til teknik eller at kvinder ikke kan være både mor og håndværker. 

Sammen med beskæftigelsesministeren og Lars Sandahl Sørensen vil ambassadørerne drøfte mulighederne for et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmarked.

Boss Ladies i front

Dette sker efter invitation fra Boss Ladies, der er stiftet af nonprofitorganisationen Divérs. Divérs er stiftet af Nina Groes. Boss Ladies er et nationalt forandringsprojekt, der arbejder for at udfordre stereotyper og skabe kulturforandringer på erhvervsuddannelsernes tekniske fag, i industrien, i bygge, anlægs- og installationsbranchen og i de maritime fag. 

Bag Boss Ladies står 336 unge kvindelige elever, lærlinge og svende. Boss Ladies Ambassadørkorpset er et fællesskab for unge kvinder, der i dag er en minoritet - både i skolen og ofte er de første og eneste kvinder i deres virksomhed.

Boss Ladies

- Leder og stifter er Nina Groes. Hun står også bag NGO'en Divérs, der arbejder for større diversitet på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet.
- Arbejder for at stimulere piger og unge kvinders interesse for at søge bygge-, anlægs- og installationsbrancherne, de maritime fag og de tekniske fag.
- Består bl.a. af et ambassadørkorps på mere end 300, kvindelige håndværkere. De besøger folkeskoler og erhvervsskoler for at dele deres erfaringer fra bygge- og anlægsbranchen.
- Boss Ladies støttes af blandt andet Byggeriets Uddannelser, DI Byggeri, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, KL, Teknologipagten, Danske Malermestre, DI og Malerforbundet.

Boss Ladies

Entreprenørvirksomheden Arkil er vært for besøget. Arkil Holding A/S er en af landets største entreprenørvirksomheder med en 80 år lang historie.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125