Debat: Nøgenkalendere repræsenterer en del af det, som gør at kvinder ikke gider at arbejde i byggeriet
Skrevet af Christina Schultz, sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar. Artiklen er udtryk for skribentens holdninger.
Træder man ind i skurvognene på mange byggepladser i Danmark, kan man stadig risikere at støde på kalendere af nøgne eller letpåklædte kvinder. I hvert fald hos størstedelen af de store entreprenørvirksomheder i Dmark.
En rundspørge viser, at kalenderne er mere eller mindre udbredte hos 14 ud af 20 af de største entreprenører i Danmark, og at det kun er 4 virksomheder ud af de 20, der har en politik, der forbyder dem.
Og hvorfor skulle man så også gøre det? Der er mange andre udfordringer at tage fat på i byggebranchen, så for mange er kalenderne en mindre ting. “Kalenderne skaber ikke problemer”, “sådan har det altid været”, og “man kan jo bare hænge en kalender op med nøgne mænd også”.
Det er nogle af de argumenter, vi støder på, når snakken falder på nøgenkalenderne. Men problemet rækker dybere end kalenderne i sig selv.
Kalenderne er udtryk for et større problem
Byggeriet er en af de mest mandsdominerede brancher i Danmark. Blandt håndværkere, udgør kvinder kun 4 pct. af arbejdskraften. Sammenligner man med Forsvaret, viser de seneste tal, at kvinder i uniform udgør lidt under 9 pct.
Som en kønsforsker fortalte mig, så er nøgenkalenderne med til at skabe et særligt seksualiseret manderum, hvor kvinder ikke føler sig hjemme. De kvinder, der træder ind, kan føle det grænseoverskridende at se andre kvinder portrætteret og behandlet sådan, særligt når man også selv er i undertal.
Som kvinde kan man føle sig reduceret til et sexobjekt, og det er ikke særligt attraktivt, når man er på en professionel arbejdsplads og ønsker at blive bedømt på sin faglighed. Enten udvikler kvinderne ‘hård hud’, og forsøger gennem overlevelsesstrategier at passe ind i jargonen og kulturen, og ellers rykker de videre til en anden branche, hvor man ikke bliver udsat for bare bryster og kønsdele i sin frokostpause.
Det er som om, at der i skurvognen hersker andre normer end i resten af samfundet, og vi bør spørge os selv, hvad det betyder for vores branches evne til at tiltrække kvinder og mænd, der ikke passer ind i stereotypen.
Vi skal turde tage en dialog om kulturen
Der er meget fokus på, at vi skal gøre opmærksom på mulighederne i byggeriet allerede i folkeskolen og gøre op med fordommene om branchen. Der er desuden lige nu en politisk vilje til at få flere unge til at søge ind på erhvervsskolerne.
Men vi ser også på et stort frafaldstal. Politiken skrev i januar, at 23,6 pct af alle uddannelsesaftaler, primært inden for byggeri, bliver afbrudt før tid.
Derfor er det nødvendigt at vi kigger på den kultur som, unge mennesker møder, når de træder ind i byggeriet. Branchen har brug for arbejdskraft, men hvis vi skal motivere flere kvinder til at søge og blive i branchen, så skal vi turde tage livtag med noget så konkret som fx nøgenkalenderne som et første skridt på vej hen mod en branche, der er mere åben overfor kvinder.
Vi kan ikke overlade det til kvinderne ude på byggepladserne, for de bruger rigeligt med kræfter på bare at passe ind.
Mange undersøgelser viser, at diversitet skaber bedre bundlinje, højere trivsel, mere innovation og kan tiltrække arbejdskraft. Men hvis vi som branche ikke er nysgerrige på, hvad vi selv kan ændre for at gøre byggeriet mere attraktivt for kvinder, så går vi glip af kompetencer og ressourcer, som vi har mere brug for end nogensinde.
