23948sdkhjf

Vi mener: Derfor var 8. marts også din kampdag, mester!

I de år, hvor byggebranchens gader flød med mælk og honning, var rekrutteringsproblemer for manges vedkommende noget nær det eneste, der satte en lille kvist i hjulet på et ellers buldrende lokomotiv. 

Selvom branchen nu oplever en opbremsning, betyder det ikke, at man kan puste ud og anse problemet som løst. For som det endda også er gået op for politikerne på Christiansborg, ser vi ind i en fremtid med langt mellem de faglærte.

Det er på dette bagtæppe, at håndværksbranchen bør støtte op om en dag som 8. marts. Også selvom du formentligt tænker, ’hvad har kvindernes kampdag at gøre med min virksomhed?"

Håndværksbranchen ligger med sine blot fire pct. kvinder helt nede i serierækkerne, når det kommer til kønsmæssig ligevægt i arbejdsstyrken. Som virksomhed er du derfor afskåret for halvdelen af samfundets arbejdsstyrke Rasmus Stochflet Nielsen, redaktør Mester Tidende

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at vi alle, store som små, bør yde et positivt bidrag til at de kredse, vi begår os i, er tolerante og imødekommende miljøer. Men, det er altså også med manglen på arbejdskraft i bevidstheden, at du bør finde det endnu mere presserende at involvere dig i byggeriets kvindekamp, mester.

Håndværksbranchen ligger med sine blot fire pct. kvinder helt nede i serierækkerne, når det kommer til kønsmæssig ligevægt i arbejdsstyrken. Som virksomhed er du derfor afskåret for halvdelen af samfundets arbejdsstyrke. Dermed forpasses chancen også for store mængder af potentielt talent. Oveni viser alle undersøgelser, at virksomheder med større diversitet har bedre trivsel, innovation og resultater.

selvom der findes massevis af gode fortællinger, vil hver enkelt af de dårlige oplevelser være med til at bidrage til et ry, der afholder unge kvinder for at overveje en håndværkerkarriere. Rasmus Stochflet Nielsen, redaktør Mester Tidende

Mange kvinder, der forsøger sig i byggebranchen, føler sig utilpasse på grund af alt fra tonen blandt kollegaerne og nøgenkalendere i skurvognene til fordomme om deres færdigheder og ambitioner. Mens nogle kvinder finder måder at finde sig til rette, får det andre til at søge mod andre fag. Og selvom der findes massevis af gode fortællinger, vil hver enkelt af de dårlige oplevelser være med til at bidrage til et ry, der afholder unge kvinder for at overveje en håndværkerkarriere.

Derfor bør du som mester tage et kritisk blik på din egen virksomhed. På alt fra indretning af skurvognene og virksomhedens arbejdstøj til hvordan dine ansatte begår sig kollegialt.

Du som mester bør tage et kritisk blik på din egen virksomhed

Det er de færreste af disse ting, der er udtryk for ond mening men en mangeårig kultur. Her er det bare værd at bemærke, at måden som det altid har været på, ikke lader til at appellere voldsomt til kvinder.

I en branche, der er hæmmet af mangel på kvalificeret arbejdskraft, er der ingen ide i kun at fiske i halvdelen af søen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125