23948sdkhjf

Teknikentreprenør tager også hånd om usynlige handicap

Bravida sætter fokus på inklusion for personer med usynlige handicap og bliver en del af Solsikkeprogrammet

Personer med usynlige handicap, der arbejder hos eller besøger Bravida kan nu få udleveret Solsikken, hvis de ønsker at signalere til kolleger og kunder, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

For personer med usynlige handicap kan det være stressende eller belastende at være i omgivelser med mange mennesker omkring sig. Med Solsikkesnoren kan de gøre det usynlige synligt og signalere, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

Det skriver Bravida i en pressemeddelelse, hvor teknikentreprenøren samtidig fremhæver, at det for personer med usynlige handicaps som ADHD, autisme, ordblindhed eller eksempelvis stammen kan være en ekstra barriere for at føle tryghed i hverdagen, hvis man samtidig oplever at skulle forklare sine udfordringer for at skabe forståelse.

Bravida har derfor tilsluttet sig Solsikkeprogrammet. Det betyder, at Bravida fremover vil udlevere Solsikkesnoren og at virksomhedens medarbejdere trænes i, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikkesnoren betyder, og hvordan man bedst møder og hjælper en person, der bærer Solsikkesnoren.

Klar til at vise hensyn

- Vi er over 3.000 medarbejdere, og vi er alle forskellige - derfor vil vi gerne give den ekstra tryghed, samt signalere, at vi har plads til alle uanset handicap eller udfordringer. Vi ønsker at være tilgængelige og inkluderende, også selvom man har et usynligt handicap, så det giver kun mening, at vi nu også er en del af Solsikkeprogrammet, siger HR-chef Tinne Bertelsen fra Bravida Danmark.

Den grønne snor med solsikker kan bæres, når man ønsker at gøre sit usynlige handicap synligt. Det er helt frivilligt, om man ønsker at bære den. Solsikkesnoren udleveres uden spørgsmål fra Bravidas HR eller hos den ansvarlige på en af Bravidas lokationer.

- Solsikkesnoren signalerer tydeligt til omverdenen, at man kan have behov for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Derfor er vi glade for, at Bravida nu er en del af Solsikkeprogrammet, og dermed er med til at synliggøre det usynlige, samt at deres medarbejdere står klar til at vise hensyn, siger Stine Marsal, Nordic Regional Director for Solsikkeprogrammet.

Om Solsikkeprogrammet:

Solsikkeprogrammet arbejder for at skabe og øge trygheden i mødet mellem mennesker, der lever med usynlige handicap, og alle andre mennesker. Det sker ved at udbrede viden om usynlige handicap og ved hjælp af Solsikkesnoren. Solsikkesnoren kan bæres af alle, der lever med et usynligt handicap – for eksempel hjerneskade, angst, ADHD, tourettes, autisme og demens mv. Snoren kan bæres af både børn og voksne.

Solsikkeprogrammet og Solsikkesnoren blev skabt i 2016, da Gatwick Lufthavn i London ønskede at give passagerer med usynlige handicap en bedre og mere tryg rejseoplevelse.

I samarbejde med forskellige handicaporganisationer skabte man Solsikkesnoren - en gul solsikke på en grøn baggrund. Et diskret, men synligt symbol til omgivelserne, at man kan have brug for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.

Kilde: Bravida

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Ikonisk rådhustårn får kærlig behandling: Pakkes ind fra top til tå
Tager du over Øresundsbroen, bliver livet på byggepladsen halvt så farligt
Fem etagers træhus rejses på under 10 dage
Flügger mærker 'mere intens konkurrence'
Byggeriet føler sig ikke klædt nok på til bæredygtighed
Slipper for straf: Kommune lod håndværkere arbejde i livsfarligt støv
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.125