23948sdkhjf

Slipper for straf: Kommune lod håndværkere arbejde i livsfarligt støv

Arbejdstilsynet har hverken givet en bøde eller indstillet til en retslig tiltale mod en kommune, som ikke med det samme oplyste håndværkere om, at de arbejdede i rum med asbest

Der var tre prøver, der viste, at der var asbest. Alligevel advarede Greve Kommune ikke straks de håndværkere, der renoverede en skole, om de potentielt dødelige fibre.

Efterfølgende har Arbejdstilsynet konkluderet, at Greve Kommune ikke har overholdt reglerne i forbindelse med arbejdet. Og kommunen har erkendt, at det var en forkert beslutning ikke at advare håndværkerne om det sundhedsfarlige støv.

Men Greve Kommune slipper alligevel fuldstændig for straf for overtrædelse af reglerne i arbejdsmiljøloven. Det står nu klart, efter Arbejdstilsynet har vurderet, om kommunen skulle have en bøde eller indstilles til retslig tiltalte. Det skriver Fagbladet 3F.

- Arbejdstilsynet finder ikke, at betingelserne herfor er opfyldt og foretager sig derfor ikke yderligere i sagen, skriver tilsynet i en e-mail til Fagbladet 3F uden at begrunde beslutningen.

Flere blikkenslagere og andre håndværkere blev i foråret 2022 udsat for asbest i forbindelse med renoveringen af Strandskolen i Karlslunde.

Greve Kommune, der var bygherre, nølede med at fortælle håndværkerne om tre positive asbestprøver, der var blevet taget på byggepladsen. Med det resultat at ansatte fra flere forskellige faggrupper arbejdede i de asbestforurenede rum i skolens kælder.

“Der har været ansatte fra forskellige faggrupper, der har arbejdet i de kontaminerede rum, hvor der er påvist asbest, efter resultatet af prøvesvarene har været tilgængelige for bygherre, men ikke videregivet til byggepladsens aktører,” skrev Arbejdstilsynet i en rapport fra 28. juni 2022 efter et tilsynsbesøg på stedet.

”Vi giver afgørelser uden handlepligt, når vi har konstateret forhold, som var brud på arbejdsmiljøloven, men som ikke længere udgør et problem,” skrev tilsynet.

Centerchef hos Center for Teknik og Miljø i Greve Kommune Rikke Hvelplund har tidligere over for Fagbladet 3F erkendt, at kommunen har begået en fejl i sagen:

- Arbejdstilsynet har udtalt, at Greve Kommune ikke har overholdt Arbejdstilsynets regler på området, og det tager vi selvfølgelig meget alvorligt, sagde Rikke Hvelplund i oktober 2022.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Derfor deltager fire store værktøjsleverandører ikke på Byggeri ’23
Ikonisk rådhustårn får kærlig behandling: Pakkes ind fra top til tå
Tager du over Øresundsbroen, bliver livet på byggepladsen halvt så farligt
Fem etagers træhus rejses på under 10 dage
Flügger mærker 'mere intens konkurrence'
Byggeriet føler sig ikke klædt nok på til bæredygtighed
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.203