
Taasinge Elementer er Danmarks ældste og førende producent af præfabrikerede tag- og facadeelementer. Siden produktionen startede i 1971 har Taasinge præget udviklingen af det industrialiserede træelementbyggeri.
Flest mulige operationer flyttes fra byggeplads til fabrik under kontrollerede betingelser og med brug af moderne og fleksibel produktionsteknologi.
Fleksibilitet
Løsningerne "skræddersyes" til byggerierne ved hjælp af moderne, 3D-baseret informationsteknologi, og produktpalletten omfatter løsninger til stort set alle typer byggeri, - herunder produktion/lager, institutioner/skoler, kultur/idræt, kontor/administration og samlede ferie- og boligbebyggelser og etageboliger op til 4 etager.
Hertil kommer en række nye løsninger til energirenovering, når f.eks. den gamle facade eller det gamle tag skal udskiftes eller når de dårligt isolerede betonfacader fra 60´erne og 70`erne skal efterisoleres.
Taasinge Elementer har produktion på Taasinge ved Svendborg, samt i Hampen, Midtjylland.