23948sdkhjf

Få et bedre indeklima med nye vinduer

Tilbydes
Udløber
17. september 2025

Er der trækgener og kuldenedfald fra vinduerne, så boligens areal tæt ved vinduerne er svært at udnytte? Så kan nye vinduer gøre en forskel.

Det er ikke kun for udseendets eller pengenes skyld, det kan være en god idé at skifte vinduer. Også komforten og indeklimaet vil i mange tilfælde få et løft.

Produktudvikling med høje ambitioner
Et højt ambitionsniveau i den danske vinduesbranche sammen med forbrugerønsker og skærpede krav fra myndighederne har ført til, at nye danske vinduer er i en liga for sig.

I dag fremstilles der A-mærkede vinduer med 3-lags ruder og helt op til 3 tætninger i karm og ramme. Samtidig har de skærpede energikrav medført, at der i dag udelukkende anvendes ruder med varme kanter, der fjerner den irriterende kondens langs rudekanten og såkaldte energisprosser, som helt eliminerer vinduets kuldebroer.

Det betyder, at arealet omkring vinduerne bedre kan benyttes hele året og at temperaturforskellene i boligen ikke vil opleves så markant som førhen.

Ikke tidssvarende bare at skifte ruden
Jo ældre et vindue er, desto større er sandsynligheden for at karmen og rammen er blevet piv-utæt. Samtidig har ældre ruder en lav overfladetemperatur og en uhensigtsmæssig kuldebro i kanterne. Tilsammen gør det, at man vil opleve gener i form af træk og kuldenedfald i nærheden af vinduerne, når temperaturen daler udenfor.

Da nye 3-lags lavenergiruder er betydelig tungere end gamle termoruder, er de gamle rammer og hængsler uegnede til at bære ruderne. Det gør det til en umulig opgave at opgradere et gammelt vindue til et moderne energivindue blot ved at skifte ruden. Derfor vil de fleste desværre opleve, at en renovering af de eksisterende vinduer med en moderne energirude i praksis ikke er mulig – eller økonomisk rentabel.

Heldigvis findes der i dag et væld af vinduessystemer, der både lever op til de moderne energimæssige krav, og som samtidig matcher den mangfoldige danske facadearkitektur.

Indeklimaet forbedres
De fleste boliger vil blive markant tættere med nye vinduer. Derfor bør man sørge for, at der fortsat er et tilstrækkeligt luftskifte i boligen som krævet i bygningsreglementet. Det kan for eksempel gøres ved at etablere ventiler i facaden og ved at et antal vinduer på alle sider af boligen kan lukkes op, så der kan skabes krydsventilation eller ”chokventilation”, hvis boligen skal nedkøles hurtigt. Ventilationsriste i vinduets rammer er normalt ikke en optimal løsning, idet de kan give træk, når det blæser, og samtidig skabe en unødvendig kuldebro ved vinduet.

Ti gode grunde til at skifte til nye, DVV-mærkede vinduer:

  • Få et bedre indeklima
  • Få mere dagslys ind i boligen
  • Skift vinduer for klimaets skyld
  • Genopret husets arkitektur
  • Gør indbrudstyvens arbejde besværligt
  • Hold støjen ude
  • Nye vinduer er bæredygtige
  • Skift vinduer for pengenes skyld
  • Nye vinduer har lang levetid 
  • Skift til vinduer med høj kvalitet og garanti



Udbyder
Vinduesindustrien
Inge Lehmanns Gade 10, 5
8000 Aarhus C
Danmark

Johny H. Jensen
Telefon: +45 31902090


Se hjemmeside
Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.165