23948sdkhjf

§16 - Arbejdsmiljøkursus for medlemmer i sikkerhedsgruppen i handelsskibe

I alt DKK 5.000 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Syddanmark > Svendborg Kommune
Periode(r)
Løbende optagelse

Formål
Kurset § 16 Arbejdsmiljøkursus for sikkerhedsgruppen sikrer, at medlemmet af sikkerhedsgruppen har det nødvendige arbejdsmiljøkursus, som det fremgår af Søfartsstyrelsens krav til sikkerhedsarbejde i handelsskibe.

Målsætninger
Efter kurset vil kursisten have forståelse for den praktiske funktion som medlem af sikkerhedsgruppen. Kursisten vil samtidig vide, hvordan vedkommende, i samarbejde med andre, fremmer et sikkert og sundt arbejdsmiljø ombord på handelsskibe.

Målgrupper
Kurset er målrettet medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe, der sejler under dansk flag.

Adgangskrav
For at deltage i kurset, skal kursisten enten:

være valgt som medlem af sikkerhedsorganisationen,
opfylde kravene for udmønstring som befaren skibsassistent eller
opfylde kravene om fartstid for udstedelse af bevis som:styrmand af 4. grad
vagthavende maskinmester eller
skibsmaskinist af 2. grad.
Er kursisten en del af servicebesætningen er det muligt at deltage i kurset, når vedkommende har gennemført en sikkerhedsuddannelse efter Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe og efterfølgende optjent en fartstid på tre måneder. 

Læringsmetoder
Kurset afholdes med udgangspunkt i en dialogbaseret undervisningsform, hvor der er fokus på deltagernes behov og daglige arbejdsdag, forståelse af den nye viden, erfaringsudveksling og holdningsbearbejdning. 

Undervisningen er en blanding af teori gennem præsentationer og film samt praktiske øvelser individuelt og i grupper, hvor deltagerne trænes i at anvende den teoretiske viden og udfordres på ”plejer-mentaliteten”.

Indhold
Kurset omfatter følgende emner:

De væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger på passager- og lastskibe, herunder langtidspåvirkning på tankskibe.
De væsentligste arbejdsbetingede sygdomme og arbejdsulykker.
Lovgrundlaget for sikkerhedsorganisationens arbejde (lov om skibes sikkerhed, sikkerhedsbekendtgørelsen, arbejdsmiljøforskrifterne, hviletidsbestemmelserne m.v.).
Problemløsning, risikovurdering og arbejdspladsvurdering.
Arbejdslederens rolle, sikkerhedsrepræsentantens rolle samt sikkerhedsorganisationens samarbejde om løsning af opgaverne.
Sikkerhedsorganisationens udvikling, herunder muligheder og begrænsninger i udførelse af sikkerhedsarbejdet, ændring af holdninger til sikkerhedsarbejdet samt sikkerhedsorganisationens opdatering af egen viden.
Andre bemærkninger
Kurserne opfylder uddannelseskravene iht. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 29. august 2003 om arbejdsmiljøkursus for sikkerhedsgruppen i handelsskibe.

Kurset kan tages i sammenhæng med kurset i Dansk søfartslovgivning. Der spares en kursusdag, såfremt de to kurser tages samlet. Kursernes samlede varighed reduceres således fra i alt fem til fire dage.

På kurset benyttes engelsksproget undervisningsmateriale.

Såfremt der er udenlandske kursister, er kursussproget engelsk ellers er det dansk

Send til en kollega

0.172