23948sdkhjf

Håndtering af svære sygeforløb - online

Undervisningsregion
Danmark > Alle regioner
Periode(r)
Løbende optagelse

Mange medarbejdere er syge i løbet af deres arbejdsliv. På dette kursus får du en proces– og værktøjskasse til at kunne hjælpe medarbejderen tilbage, samtidigt med at du undgår de mange faldgruber, som kan koste både tid og penge for virksomheden. Vi gennemgår virksomhedens forpligtelser i forbindelse med svære sygeforløb, herunder reglerne om forskelsbehandling på grund af handicap.

____________________

Kursets opbygning
Omdrejningspunktet for dette kursus er at kunne håndtere svære sygeforløb, herunder de forløb, hvor virksomheden skal tilpasse arbejdet efter forskelsbehandlingslovens regler.

Du får kendskab til den relevante lovgivning på området samt en proces- og værktøjskasse for, hvordan du konkret kan håndtere sygefraværsforløb. Vi kommer ind på, hvordan et godt og ordentlig forløb kan se ud. Og vi gennemgår rammerne for ansættelse og opsigelse af syge medarbejdere, herunder medarbejdere der anses for handicappede i henhold til forskelsbehandlingsloven.

På kurset vil vi blandt andet komme ind på:

  • Hvornår kan sygdom udvikle sig til et handicap?
  • Hvornår er der tale om forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven?
  • Tilpasningsforpligtelsen i forbindelse med håndtering af handicappede medarbejdere
  • Generel håndtering, herunder opsigelse af syge og handicappede medarbejdere
  • Godtgørelsesniveauer ved opsigelser i strid med forskelsbehandlingsloven

Du får en proces- og værktøjskasse, som du kan bruge efterfølgende.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledere og HR, som ønsker en proces– og værktøjskasse til at kunne hjælpe medarbejderen tilbage, samtidigt med man undgår fejl, uhensigtsmæssige processer og faldgruber, som kan koste både tid og penge for virksomheden.

Det lærer du

Kurset giver dig en proces- og værktøjskasse til brug for håndtering af længerevarende sygeforløb. Du bliver i stand til at sikre, at jeres praksis er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

Send til en kollega

0.25