23948sdkhjf

Overenskomst og personalejura for administrative medarbejdere – online

Undervisningsregion
Danmark > Alle regioner
Periode(r)
Løbende optagelse

På dette kursus har vi en praktisk tilgang til reglerne i de mest grundlæggende love og i overenskomsterne. Det kan koste virksomheden penge og kræve uforholdsmæssigt meget af din tid, hvis du ikke kender de grundlæggende regler. Vi giver dig redskaber til at kunne håndtere de mest forekommende udfordringer.

Du får et dybdegående kendskab til arbejdsmarkedets love og regler, herunder reglerne for barsel, sygedagpenge, refusion og ferie. Din virksomhed får en medarbejder tilbage, der har lært at anvende reglerne og undgå de mest oplagte faldgruber. Det sikrer en effektiv, kvalificeret og professionel sagsbehandling.

Kursets opbygning
Udover grundigt kendskab til de gældende love og regler får du mulighed for at diskutere de daglige problemstillinger med andre kursusdeltagere, som sidder i samme arbejdssituation som dig. Kurset er detaljeorienteret, så du får svar på alle de spørgsmål, du måtte have. Vi arbejder med reglerne i en række love samt i Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst, Fællesoverenskomsten med mere.

Vi kommer ind på alle medarbejdergrupper, herunder særligt de timelønnede, funktionærlignende ansatte samt funktionærer ansat uden og med overenskomst.

Forventninger til dig som kursusdeltager
Du vil før hvert modul modtage materiale, som det forventes, at du forbereder. Det kan være en case, en quiz eller andet. Det forventes desuden, at du under undervisningen har tændt dit webcamera og deltager aktivt.

Målgruppe
Kurset er primært for medarbejdere, der arbejder med administration af løn- og personaleforhold, som f.eks. lønningsbogholdere, lønningsassistenter eller HR-medarbejdere.

Det lærer du
Efter kurset kan du undgå de typiske faldgruber, og du kan dermed spare virksomheden for unødvendige omkostninger. Din arbejdsgang bliver også mere effektiv, da du hurtigere kan svare på spørgsmål og ikke skal bruge tiden på at rette op på fejl. Efter kurset kan du også sikre, at jeres håndtering af medarbejdersager og praksis er i overensstemmelse med de gældende regler.

Send til en kollega

0.237