Frokostbriefing 15. januar 2025: Syn, skøn og mangelhåndtering
Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, når du konstaterer en mangel? Og ved du, hvordan du bevissikrer en mangel ved syn og skøn på få uger, så byggeriet ikke går i stå med ekstraordinære forsinkelsesomkostninger til følge?
Tilmeld dig en kort briefing, hvor advokat Anders Nørgaard Sørensen giver en introduktion til AB 18-vilkår, når det kommer til syn og skøn og proces for mangelhåndtering og afleveringsforretning.
På briefingen introducerer Anders dig bl.a. til de komplekse og skærpede regler om frister og reklamation. På den måde undgår du at miste et krav på grund af manglende reklamation eller indtrådt forældelse. Han kommer også omkring ansvar for materialevalg, udviklingsskader og tvister, samt hvordan du effektivt kan gennemføre et hastesyn og -skøn.
Frokostbriefingen er som altid fra kl. 11.30 til kl. 12.00, og du er meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs.