23948sdkhjf

Projektkonsulent til salg af erhvervs- og industribyggeri søges til ib g. jensen a/s

Oprettet
Region
Danmark
Er du en fagligt dygtig rådgiver og netværker inden for byggebranchen, og trives du i en selvstændig og opsøgende rolle med mulighed for at præge din egen hverdag?

Så er det dig, vi søger til jobbet som projektkonsulent! 

 

Om stillingen 

Med reference til ledelsen vil du som projektkonsulent få ansvaret for rådgivende projektsalg af totalløsninger i virksomheden. Dine primære opgaver vil være rådgivning og salg, opbygning af netværk, udarbejdelse af kontraktoplæg og tegningsoplæg, herunder prisoverslag og kalkulation i samarbejde med projektafdelingen samt opsøgende salgsarbejde i forbindelse med både nye og eksisterende kunder. Du vil få dit eget salgsbudget i et salgsdistrikt, som defineres ud fra din bopæl, hvorfor din geografiske placering i Danmark er underordnet. Ib G. Jensens kundeportefølje dækker det private og offentlige segment i hele Danmark, og salgsarbejdet udføres med support fra projektafdelingen. 

 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund som struktør, konstruktør, ingeniør eller anden relevant uddannelse og har minimum 5 års erfaring med rådgivning inden for byggebranchen og et solidt kendskab til salg og byggeri i hoved-og totalentreprise. Du mestrer Office-pakken, er vant til at arbejde i Excel og har en grundlæggende tegningsforståelse. Har du kendskab til Sigma er det en fordel, men ikke et krav. 

Din tillidsskabende personlighed gør dig til en dygtig netværker og kommunikator, og du elsker at opbygge relationer, også i din fritid. Derudover motiveres du af resultater, har et højt drive og er vedholdende og kundeorienteret.

 

Ansøgning 

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg Stillingen nedenfor. 

Vi behandler ansøgningerne løbende, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ane Dam Plougmann på telefon 3085 1331. 

 

Om Ib G. Jensen A/S 

Entreprenørfirmaet Ib G. Jensen blev grundlagt i 1974 og har base i de moderne og nyopførte bygninger i Rom ved Lemvig og beskæftiger i dag 60 medarbejdere. Virksomheden udfører alle slags opgaver i fag-, hoved- og totalentreprise for private såvel som offentlige kunder og er en velkonsolideret samarbejdspartner, som løser opgaver i hele Danmark. 

 

Du kan læse mere om virksomheden på www.ib-g-jensen.dk 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.301