23948sdkhjf

ELINDCO søger projektchef

ELINDCO Byggefirma A/S ekspanderer og søger derfor 1 projektchef med 10-15 års erfaring fra byggebranchen, som ønsker at spille en central rolle i den fortsatte udvikling af virksomheden, der beskæftiger sig med byggeopgaver for professionelle bygherrer, som udføres i henholdsvis fag-, hoved- og totalentrepriser med en entreprisestørrelse på op til 250 mio. kr.
Oprettet
Ansøgningsfrist
15. november 2018
Forventet start
1. januar 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Roskilde Kommune > Sjælland

Vi søger:

  • en projektchef til at indgå med husets øvrige projektchefer i en udbygning af vores kompetencer indenfor erhvervs- og offentligt byggeri samt renovering af boliger

Arbejdsområder:

  • Ansvar for mellem 10-50 medarbejdere (projektledere, byggeledere, formænd og timelønnede) samt direkte ledelse af teams med fokus på byggesagernes gennemførelse.
  • Del af ledergruppen, som består af projektchefer, entreprisedirektøren, administrerende direktør og regnskabschefen.
  • Ansvar for flere byggeprojekter ad gangen afhængig af byggeriets størrelse og kompleksitet. Til hvert projekt sammensættes et projektteam, som vil variere fra projekt til projekt.
  • Overordnet ansvar for gennemførelse af byggeprojekter i størrelsen 50-200 mio.kr.
  • Koordinering af kommunikation med samarbejdspartnere (alle interessenter).
  • Ansvar for budgetlægning og budgetopfølgning.
  • Sikre videreudvikling på såvel det tekniske som faglige niveau.

Du vil referere direkte til entreprisedirektøren.

Kvalifikationer:

  • Du har en teknisk uddannelse som ingeniør, konstruktør ell. lignende gerne med faglig baggrund.
  • +10 års ledelseserfaring som projektleder/projektchef og vant til at gennemføre fag-, hoved-, og totalentrepriser.
  • Erfaring fra gennemførelse af entrepriser på 50-200 mio.kr.
  • Du arbejder selvstændigt, er forhandlingsvant på alle niveauer og beslutningsdygtig med fokus på kvalitet og opnåelse af gode resultater.
  • Du er en god kommunikator/formidler, der tør træffe beslutninger og befinder dig godt i spændingsfeltet mellem såvel eksterne som interne interessenter.

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af topledelsen, hvor du får mulighed for at præge den videre udvikling af virksomheden.
  • Selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed i rivende udvikling og med gode kollegaer.
  • Gode forhold i en traditionel atmosfære, hvor kvalitet, tillid og ordholdenhed er i højsædet.
  • Mulighed for videreuddannelse og personlig udvikling.
  • Løn og ansættelsesforhold, der matcher dine kvalifikationer.

 

 

Sådan ansøger du

Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til: Search & Selection Group, att. Helge Flou-Jensen, helgeflou@s-sgroup.dk

Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Helge Flou-Jensen tlf. 2090 9500.

Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Snarest muligt

Siden 1968 har ELINDCO Byggefirma A/S vokset sig til en af landets største virksomheder inden for byggebranchen. Vi koncentrerer os hovedsageligt om store byggeopgaver for professionelle bygherrer, som udføres i henholdsvis fag-, hoved- og totalentrepriser. Hovedkontoret har til huse i den idyllisk beliggende Rådalsgård i Jyllinge med udsigt over Roskilde Fjord. ELINDCO omsætter i dag for ca. 600 mio. kr. årligt og har ca. 170 medarbejdere.

ELINDCO Byggefirma A/S er arbejdsmiljøcertificeret, og vores politik er derfor at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø på alle vores arbejdspladser.

Læs mere om ELINDCO Byggefirma A/S på vores hjemmeside www.elindco.dk



Ansøg med e-mail adresse

Send til en kollega

0.867