23948sdkhjf

Servicetekniker til drift og vedligehold af lagersystemer

Oprettet
Forventet start
Hurtigst muligt
Region
Danmark
Er du en serviceminded og løsningsorienteret servicetekniker? Trives du i et selvstændigt job med tekniske udfordringer? Og har du lyst til at blive en del af et velfungerende team? Så har du muligheden her!

 

SSI Schäfer designer, udvikler og producerer løsninger til fuldautomatiske og manuelle lager- og logistiksystemer. Vores portefølje omfatter bl.a. løsninger til lagring, pluk og sortering, løsninger inden for conveyorsystemer samt teknologier til affaldshåndtering og genbrug.
Som servicetekniker hos SSI Schäfer arbejder du hos en af vores kunder i Storkøbenhavn. Her servicerer og vedligeholder vi lager- og transportsystemet.

Dine arbejdsområder er:

  • Service på og drift af højlager og transportanlæg
  • Fejlfinding og håndtering, både it, mekaniske og elektriske fejl
  • Ad hoc opgaver

Du indgår i en turnus med dine kollegaer i teamet, og du vil derfor have skiftende arbejdsområder. Du har dag- og aftenvagter samt lørdagsvagter i et fastlagt rul og deraf følgende skemafri andre dage. Hverdagen byder på stor variation i arbejdsopgaverne og faglige udfordringer, når tekniske problemstillinger opstår og skal løses. Her er det dig og dine kollegaer, der er specialister, og I fungerer i det daglige som firmaets ansigt udadtil.

Om dig
Du har en relevant teknisk uddannelse, dette kunne eksempelvis være som automatiktekniker eller automatikmekaniker. Alternativt kan du have en el-teknisk baggrund med erfaring fra en lignende stilling.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med følgende:

  • Fejlfinding og drift af PLC-styrede anlæg
  • Kendskab til WMS-systemer
  • Servicering af kunder

Vi er en international koncern, og du vil få en stor kontaktflade både internt og eksternt. Dette kræver, at du behersker dansk og engelsk i skift og tale. Da vi jævnligt arbejder i højderne, er det vigtigt, at du ikke er bange for at komme højt til vejrs.
Som person er du serviceminded, imødekommende og løsningsorienteret. Det er en forudsætning, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig er teamorienteret og trives med at løfte i flok. Du arbejder struktureret og leverer et kvalitetsarbejde. Du har en positiv tilgang til opgaverne og vil gerne lære nyt og udvikle dig.

Om os
Du får en udfordrende stilling i en international koncern med store faglige og personlige udviklingsmuligheder. Arbejdspladsen er velfungerende, og omgangstonen er uformel og humoristisk. Der tilbydes en attraktiv gage, der modsvarer job og kvalifikationer, samt pensionsordning og sundhedsforsikring. Ligeledes tilbydes løbende efteruddannelse.

Interesseret?
Lyder dette som dit næste job, så send os dit CV og en motiveret ansøgning via Søg stillingen. Send din ansøgning allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke ansøgning og CV på mail.

Rekrutteringsprocessen varetages for SSI Schäfer af JKS CAREER, så har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Eva Nestler på telefon +45 30 85 13 11.

Om SSI Schäfer
SSI Schäfer er en solid international koncern og en af verdens absolut førende leverandører af kvalitetslagersystemer. SSI Schäfer er repræsenteret i 70 lande, har mere end 10.500 ansatte og er leverandør af en lang række lagerløsninger – fra design af automatiske lagersystemer til implementering af reoler, mobilreoler, kraner, transportører og software. SSI Schäfer er kendt for kvalitet i alle led – fra produkt til service.



Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.313