23948sdkhjf

Konstruktionsingeniør til Oluf Jørgensen A/S Odense

Er du konstruktionsingeniør med bred erfaring inden for forskellige konstruktive områder? Motiveres du af at arbejde med varierende opgaver inden for statik og samarbejde med forskellige interessenter inden for byggeri, bygherrer og entreprenører – offentlige, almennyttige og private? Så læs videre her.
Oprettet
Ansøgningsfrist
10. august 2020
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Odense Kommune > Syddanmark

Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma søger nu en erfaren konstruktionsingeniør til tegnestuen i Odense.

Du kommer til at arbejde på både mindre og større projekter hos Oluf Jørgensen A/S. Vi er blandt landets førende rådgivere med mere end 70 års erfaring, +200 medarbejdere og en bred portefølje af projekter, som favner alt fra det almene boligbyggeri til supersygehuse og flere sektorer ind i mellem.

I de senere år har vi vundet flere komplekse projekter og har styrket vores organisation, så vi i dag varetager flere processer lige fra den indledende idéfase til den afsluttende optimering af projekterne.

Om stillingen:

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du bliver en del af konstruktionsafdelingen på tegnestuen i Odense, og hvor du i samarbejde med de øvrige ingeniører vil arbejde med konstruktionsprojekter som rækker fra nybyg til renovering og helhedsplaner. Dine opgaver kommer bl.a. til at bestå af:

  •  Beskrivelse og projektering af renoveringsprojekter, herunder gennemgang af eksisterende materiale, undersøgelser og registreringer på stedet, udarbejde statiskdokumentation for ombygningerne.
  • Planlægning af styring af tid, økonomi, kvalitet og risici for konstruktioner, vurderinger på nedbrydningsplaner og sikkerheden for ombygningen
  • Kvalitetssikring af konstruktionsprojekter, både renovering og nybyg
  • Opgaver inden for nybyg er pt primært skivebyggerier i beton, men vi har et behov for en konstruktionsingeniør med stor omstillingsparathed. Det kunne fx være træbyggerier og bæredygtige løsninger, hvor der skal tænkes kreativt.

 Om dig:

Vi forventer, at du har evnerne til at sikre fremdrift på egne opgaver og lysten til at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer. Konkret forventer vi, at:

  • Du har 5 års erfaring som konstruktionsingeniør.
  • Du har erfaring med renoveringsprojekter og gerne kendskab til helhedsplaner.
  • Du har stort kørekort til digitale projekteringsprogrammer.
  • Du har erfaring med beregningsprogrammer, BIPS beskrivelsessystemer, ydelsesbeskrivelser ol.
  • Du har et godt kendskab til gældende lovgivning og standarder.
  • Du er hjemmevant i tværfaglige projekter og grænseflader i forhold til teknikfag.
  • Du kommunikerer på forståeligt dansk – tale og skrift – til forskellige bygherrer, der har forskellige forudsætninger for at forstå ingeniørdisciplinen
  • Du har en positiv tilgang til menneskerne omkring dig; du lytter til dine samarbejdspartnere og søger kompromiser, hvor det er nødvendigt - dog har du også handlekraften til føre egne initiativer igennem 

Du kommer til at referere til partner og tegnestuechef Elisabeth Damgaard. Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Elisabeth Damgaard på tlf: 5164 6056.

Lyder vi som et potentielt match? Så send os hurtigst muligt dit CV og en ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig.

Du kan læse mere om Oluf Jørgensen A/S på vores hjemmeside: ojas.dk

Sådan ansøger du

Upload dit CV samt din ansøgning, hvor du beskriver din motiation for jobbet og hvordan du ser dig selv bidrage til Oluf Jørgensen A/S på vores hjemmeside: https://ojas.easycruit.com



Søg job

Send til en kollega

0.125