23948sdkhjf
true

Undervisere søges til VVS-energispecialist uddannelsen

Leder du efter nye udfordringer og fantastiske kolleger? Og brænder du for at formidle din viden til andre?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Vi har super travlt på VVS-energispecialist uddannelsen, og vi søger derfor to undervisere til teamet.

Vores nye kollega brænder for VVS-faget, og har lyst og interesse til at hjælpe unge og voksne med at få en uddannelse inden for et spændende fag i stor udvikling. Du har måske erfaring med oplæring af lærlinge, eller du har via dine fritidsinteresser fundet det interessant at arbejde med mennesker, og du har nu mod på at afprøve dine evner som underviser.

Din høje faglighed gør det dog ikke alene. En stor del af jobbet som underviser handler om relationer og dannelse, og det er derfor vigtigt, at du oprigtigt har lyst til at arbejde med unge mennesker og til at være en del af et professionelt læringsfællesskab. Dine kolleger på Teknologisk Videncenter skal nok hjælpe dig godt i gang i rollen som underviser, så det gør ikke noget, hvis du ikke har prøvet at undervise før.

Du bliver en del af noget større

Som underviser på Teknologisk Videncenters VVS uddannelser får du en helt unik mulighed for at opleve, hvordan dit faglige og personlige engagement er med til at flytte eleverne både fagligt og personligt fra ung til voksen. Du får et tæt samarbejde med dine kolleger, og sammen lærer I eleverne, hvordan man kombinerer teoretisk viden med praktiske færdigheder.

Din entusiasme og energi gør dig til en rollemodel for eleverne, og du inspirerer dem til at yde deres bedste. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du er ikke bange for at afprøve nye ideer og koncepter.

Rent formelt forventer vi, at du

  • har én af VVS-branchens grunduddannelser, gerne med videreuddannelse inden for energi eller et andet relevant område.
  • har en bred praktisk og teoretisk viden inden for faget og minimum 5 års relevant erhvervserfaring.
  • er villig til at efteruddanne dig både fagligt og pædagogisk
  • er fagligt og personligt velfunderet og ambitiøs og fortrolig med IT


På Teknologisk Videncenter har vi uddannelser inden for mere end 10 fagområder. Vi har et bredt fagligt og tværfagligt samarbejde, og vi arbejder kontinuerligt med at udnytte vores faglige og pædagogiske viden på tværs af skolens mange uddannelsesretninger. Det kollegiale samarbejde er et bærende element, og vi vægter derfor også det sociale arbejdsmiljø højt.

Det med småt

Der er to ledige fuldtidsstillinger med ansættelse snarest muligt. Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet.

Arbejdsstedet er i Viborg

Sådan ansøger du

Interesseret?

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen – eller har du lyst til at komme forbi og se skolen og vores faciliteter – er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mette Gaml-Sørensen, tel.: 2090 0484 eller uddannelseschef
John Hansen, tel.: 2949 0449.

Ansøgningsfristen er den 15. maj 2021, og vi forventer at holde samtaler den 20. maj 2021. Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.



Søg job



Kontaktinformation
Mercantec
H.C. Andersens Vej
8800 Viborg

Send til en kollega

0.109