23948sdkhjf
false

Key account manager til Nordiske Medier

Nordiske Medier er Skandinaviens største B2B mediehus med 54 målrettede medier i Skandinavien. Medier, der har til formål at agere informations- og kommunikationskanal mellem branchefolk inden for en bred vifte af erhvervsgrupper som byggebranchen, søfart, plejesektoren, motorbranchen samt jern- og maskinindustrien.
Oprettet
Ansøgningsfrist
30. juni 2021
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Københavns Kommune

Det er her erhvervslivet orienterer sig om, hvad der rører sig. Det er her brancher videndeler, opdaterer og gør sig synlige i markedet.

Vil du være med til at styrke og fortsætte væksten i en stærk abonnementsforretning? Har du en skarp målsøgende salgsprofil, og arbejder du struktureret og vedholdende med dine kundeemner, så søger Nordiske Medier som del af vores vækststrategi nu en engageret og målrettet key account manager til vores kontor i København.

Om stillingen
Som key account manager får du selvstændigt ansvar for salg af skræddersyede informationsløsninger til storkunder. Du får ansvar for opbygning og udvikling af vores storkundeaftaler i forhold til vores medieportefølje, som fordeler sig på print og online.

Vi lægger vægt på, at du kan finde nye veje ind til kunden, at du er forretningsmæssigt velfunderet og er styret af en vindermentalitet.

Jobbet er meget selvstændigt, og efter en indgående introduktion, skal du kunne lide at ”sætte dig selv i gang” og have et selvkørende mindset. Samtidig skal du kunne tage kommercielt initiativ på en ordentlig og professionel måde og indgå i faglig sparring med din nærmeste leder.

I samarbejde med din leder planlægger du salg og indsatser, for at vi kan opnå de fastsatte vækstmål, som du efterfølgende nyder at eksekvere på.

Du får til ansvar at segmentere, opbygge og udvikle din egen portefølje af nye kunder samtidig med, at der vil være eksisterende kunder, som skal plejes og udvikles. For at kunne designe den rette medieløsning til kunden kræves en god forståelse og indsigt i kundens behov. Dette opnår du gennem møder, telefonsamtaler og ved at opbygge gode og stærke relationer til kunderne.

Du vil indgå i et samlet abonnement-salgsteam på otte dedikerede kolleger. Storkundesalget er en selvstændig del af abonnementsteamet og har stor prioritet i vores arbejde.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har flere års salgserfaring – gerne med salg af abonnementsløsninger på storkundeniveau
  • har en relevant videregående kommerciel uddannelse
  • trives med at arbejde med både det opsøgende og relations-skabende salg
  • har et stærkt kommercielt mindset og forståelse for at arbejde med taktisk og strategisk salg
  • er nysgerrig og har lyst og engagement til at arbejde med mange storkunder
  • arbejder struktureret og er vedholdende
  • har god indsigt i dansk erhvervsliv, har situationsfornemmelse og kan begå dig blandt øverste beslutningstagere
  • hurtigt forstår nye målgrupper og er skarp i segmentering af disse
  • er energisk, selvstændig og tager ansvar for såvel kunder og kolleger.

Om os
Nordiske Medier er en del af en innovativ mediekoncern, Det Nordjyske Mediehus A/S. Nordiske Medier er Skandinaviens største virksomhed inden for fagmedier med flere end 50 faste titler i Danmark, Sverige og Norge både på print og online. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og har 450.000 læsere på vores printmedier.

Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for at vores kunder har en god oplevelse er, at vi, der arbejder hos Nordiske Medier, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor lægger vi stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner, og dette med udgangspunkt i vores værdier "Åbne", "Modige", "Passionerede" og "Ordentlige". Vi støtter og udfordrer hinanden, skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn efter kvalifikationer. Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Arbejdet med kunderne dækker hele Danmark og er med base i København, Mimersgade 47.
Vi forventer, at du har kørekort og egen bil. Kørsel refunderes efter statens takster.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 30. juni 2021. Mærk ansøgningen ”KAM”.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte abonnementssalgschef, Ebbe Holm på mail ehh@nordiskemedier.dk eller telefon 2679 7130.

Se evt. mere om Nordiske Medier på www.nordiskemedier.dk.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk.



Søg job



Kontaktinformation
Job i Fokus
c/o Nordiske Medier A/S
Mimersgade 47, 5. sal
2200 København N
Danmark

Aalborg Admin


Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.158