23948sdkhjf
true

Skal du ikke uddanne fremtidens elektrikere?

Er du elektriker eller el-installatør, og har du lyst til at uddanne unge ind i din branche? Så søg stillingen som faglærer på elektrikeruddannelsen. På TEC EUX fordobler vi vores el-team. Vi søger derfor to faglærere mere til at undervise vores elever.
Oprettet
Ansøgningsfrist
7. oktober 2022
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Frederiksberg Kommune
Søg job

TEC – Technical Education Copenhagen søger to elektrikere, der vil undervise på elektrikerlinjen på EUX-uddannelsen. Undervisningen er både på grundforløbet og hovedforløbet.

EUX er en uddannelse, der kombinerer en gymnasial uddannelse med en erhvervsuddannelse. Så kan du lide en frokoststue med højt til loftet og kollegiale snakke om alt fra varmepumper til modernistiske digte og integralregning, så er EUX den rigtige arbejdsplads for dig! Du vil som en del af elektrikerteamet indgå i en afdeling på i alt 22 gymnasiefagslærere og faglærere, som tilsammen dækker EUX fagpakken.

Opgaver
Du skal have lyst til at motivere og uddanne de unge til at blive dygtige elektrikere. I den opgave ligger der også en erhvervsrettet dannelse.

På TEC lægger vi vægt på, at vores EUX-elever oplever et inspirerende og trygt læringsmiljø, hvor alle ansatte tager ansvar for at skabe synergi mellem erhvervsuddannelsens fag og de gymnasiale fag. Heldigvis er der en velfungerende kaffeordning til at holde de små grå klar på den tværfaglige udvikling.

I hverdagen som underviser kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.

Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen samt fokus på elevernes læring gennem feedback, helhedsorienteret og differentieret undervisning.

Dette er måske den mulighed, du har ledt efter, for at prøve kræfter med det pædagogiske inden for dit fagområde.

Profil
Vi forventer, at du:

  • er uddannet elektriker eller el-installatør - du kan evt. have suppleret din uddannelse med almene kompetencer
  • har mod på og lyst til at blive en dygtig underviser
    er udviklingsorienteret og får energi af at tilegne dig ny viden
  • trives med at arbejde i team
  • har brancheorienteret erhvervserfaring
  • er støttende, anerkendende og har en naturlig interesse i elevernes udvikling
  • er god til at skabe professionel og faglig relation i klassen, eller har lyst til at lære det
  • er fortrolig med brugen af it og online-medier
  • er en god rollemodel for vores elever
  • er god til at formidle fagligt svært stof på en levende måde - eller har lyst til at prøve kræfter med det, og blive dygtig til det
  • er empatisk og rummer forskellighed.

Du skal have minimum 5 års relevant dokumenteret erhvervserfaring.

Hvad brænder vi for?
Vi brænder for, at vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Vi tilbyder
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi har en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger, og som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse, som foregår i arbejdstiden. Det er diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen hurtigst muligt.

Du ansættes på TEC med primært tjenestested på skolen på Frederiksberg.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærer på tjenestemandslignende vilkår, med 2 års prøvetid. Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest.

Vil du vide mere
Hvis du er nysgerrig på jobbet og overvejer at blive faglærer nu eller på sigt, så kontakt uddannelsesleder Ida Thomsen på tlf. 25453642/impt@tec.dk eller uddannelsesleder Thomas Palmelund Johansen tlf. 2545 3870/tpj@tec.dk. Så kan vi eventuelt aftale et kaffemøde, hvor du kan få mulighed for at møde en kommende kollega og få et indtryk af vores dejlige arbejdsplads.

Job på TEC kan du også høre nogle af TECs undervisere fortælle om jobbet og deres motivation.

 

 

TEC er en moderne skole, der tilbyder og udvikler uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov. Vi uddanner fagligt stolte og dygtige mennesker og har en høj faglig og pædagogisk standard. Vi har fem forskellige fagretninger til erhvervsuddannelser med over 30 hovedforløb, et htx-gymnasium og en mangfoldighed af kursusaktiviteter fordelt på fem adresser.

Sådan ansøger du

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2022.

Samtaler afholdes løbende.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.


Søg job



Kontaktinformation
TEC - Technical Education Copenhagen

TEC - Technical Education Copenhagen
Stæhr Johansens Vej 7
2000 Frederiksberg

Send til en kollega

0.109