Ventilationstekniker til Rigshospitalet Blegdamsvej, Center for Ejendomme

Vi søger en kollega, der med en god teknisk indsigt kan bidrage til såvel systematisk vedligehold af ventilationsanlæg og som også er vant til at gennemføre reparationer og fejlfinding på ventilationsanlæg.
Vi har tekniske anlæg fra flere generationer i bygningsmassen og du bliver en del af de centrale personer, der sikrer den daglige drift, uanset alder, på alle anlæg. I dit arbejde vil du møde og arbejde med flere lag i organisationen og være med til, at levere god service til hospitalerne og sikre stabil drift af al teknik.
Om os
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 400.000. kvadratmeter. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter og pårørende, der skal føle sig ventet og velkommen, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
I afdelingen Drift og Teknik 1 vedligeholdes og driftes Rigshospitalets samlede bygningsmasse med al teknik og bygninger. Vi deltager med teknisk support under nybygninger og hjælper hospitalerne med indkøring og idriftsætning af såvel ny teknik, som nye bygninger. Vi er grupperet i en faglig opdeling, så der er fagledere og specialister på områderne for køl, ventilation, vvs, el og bygninger. Vi er i alt ca 108 medarbejdere i Drift og Teknik 1.
Om stillingen
Vores nye kollega skal bidrage med teknisk sparring i forhold til de forskellige faglige områder inden for Drift og Teknik, samt koncentrere sig om følgende opgaver:
- arbejde med ventilationsanlæg og tilhørende køling og varmekredse, samt CTS
- samarbejde med fagledere, specialister og håndværkere, om at sikre høje oppetider på de vigtigste ventilationsanlæg
- bruge vedligeholdelsessystemet og opgavestyringssystemet, som er Dalux
- samarbejde med kollegaer omkring energi- og miljørigtig drift
- udføre systematisk vedligehold og dokumentere vedligeholdet i Dalux
- yde god service til kunder
Bidrage til et godt og sundt arbejdsklima, hvor der kan være deadlines der skal nås, men hvor alle forsøger at hjælpe hinanden, både i afdelingen, men også på tværs af fagene.
Om dig
Din baggrund kan være ventilationstekniker, smed, elektriker, automatiktekniker eller lignende – det vigtigste er at du har de rette kompetencer. Vi søger en person, der kan begå sig hjemmevant i organisationen, i en travl hverdag, og som har evne og lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Foruden det, skal du opfylde så meget som muligt af nedenstående liste:
- gode IT-færdigheder og kendskab til CTS
- viden om vedligehold af udstyr
- erfaring med dokumentation af udført vedligehold
- overvågning og fejlfinding på ventilationsanlæg
- gerne erfaring med Dalux
- være selvstændig, systematisk og grundig, og være i stand til at holde overblikket i pressede situationer
Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til fagleder Eggert Neistrup tlf. 21754648, hverdage mellem kl. 09.30 og 14.30.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning.
Arbejdstid er 37 timer om ugen
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du vil fysisk have arbejdssted på Rigshospitalet på Blegdamsvej, men det kan i perioder blive nødvendigt at arbejde på tværs af hele Region Hovedstaden.
Du kan se og læse mere om Center for Ejendomme her.