23948sdkhjf
Del siden
Job

Tømrere og bygningssnedkere søges til Vendelbocentret i Sindal

Som tømrer eller bygningssnedker hos NCC, bliver du fastansat, og du får brug for alt din viden, når du sammen med andre dygtige kolleger arbejder på byggeprojekter i hele Nordjylland.

Ansøgningsfrist
30. november 2023
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Nordjylland Hjørring Kommune

Velkommen til NCC
Som tømrer eller bygningssnedker hos NCC deltager du i mange forskellige projekter – fra renovering til nybyggeri.

Du vil som det første blive tilknyttet vores nyeste projekt, opførelse af 10.000 m2 nyt Vendelbocenter i Sindal for Hjørring Kommune.

Her vil du sammen med dine kolleger stå for udførsel af gipsarbejder, loftmontage, indvendige snedkerarbejder m.m.

Vi ansætter i den næste periode, løbende tømrere og snedkersvende til byggesagen.

Bliv en del af et sammentømret team
Du vil blive tilknyttet firmaets afdeling i Nordjylland, med 100 dygtige kolleger, både timelønnede og funktionærer.  

Vi lægger stor vægt på din og dine kollegers viden, derfor vil du få mulighed for at være med til at planlægge din egen arbejdsdag.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland 
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen.

Dygtige hænder og smag for tømrer og snedkerarbejder

Uanset om du er erfaren inden for faget eller nyuddannet, så er der en plads til dig her i NCC. Det vigtigste er, at du har lyst til en fastansættelse, hvor du løser spændende arbejdsopgaver inden for tømrerfaget.

Hvem er du
Du har positiv indstilling til samarbejde og til dine opgaver, store som små, du er selvstændig, og du giver den gerne en ekstra skalle for at nå i mål til tiden.  

  • Du er faglært tømrer eller bygningssnedker.
  • Du har erfaring inden for tømrer og bygningssnedkerarbejde.
  • Du søger fastansættelse, gerne på akkord.
  • Gerne makkerpar eller sjak, men ingen betingelse.

NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.

NCC Danmark A/S
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg
Hjørring Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte senior produktionschef Lars Nielsen på +45 41 70 48 30  eller larnie@ncc.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingerne, da de ledige stillinger skal besættes snarest muligt.

Søg job

Send til en kollega

0.047