23948sdkhjf
Del siden
Job

Vækstvirksomhed søger produktionsleder til nathold 

Den grønne omstilling buldrer derudaf, og i næsten alle dele af energibranchen er både udviklings- og leveringskravene stigende.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Vejle Kommune

Det gælder også hos os i virksomheden Welpaint A/S i Give, hvor vi står for coating og overfladebehandling af tårne og andre essentielle dele til vindindustrien. 

Både kompleksiteten og antallet af nye ordrer er stigende. For at imødekomme dette har vi bygget en helt ny fabrik, og er i gang med at øge antallet af ansatte i produktionen fra cirka 60 til 90. 

Vi skal bruge en produktionsleder til natholdet

Med flere ordrer, nye kolleger og helt nye faciliteter på vej følger også øget travlhed. Derfor søger vi en produktionsleder til natholdet, hvor der er to formænd og 20-25 timelønnede medarbejdere.

Vi søger efter en, som kan lede og fordele arbejdet, sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt gå forrest som det gode eksempel. 

Du skal forestå produktionsplanlægning i samråd med fabrikschefen og koordinere dette med de øvrige produktionsledere og formændene på natholdet. Du vil få fuldmagt til at indkøbe maling, blæsemidler og diverse andre forbrugsmaterialer, samt bemyndigelse til at ansætte og afskedige timelønnet personale i samråd med fabrikschefen. 

Desuden vil det blive din opgave at stå for omkostningsoptimering, kvalitetskontrol samt diverse ad hoc-opgaver og projektarbejde. Opgaverne vil omfatte kundekontakt i et vist omfang.

Arbejdstiden fordeles på 6 dage à 12 timer og 8 dage fri. Arbejdsugen starter søndag kl. 19 og slutter lørdag kl. 7. 

Sådan bliver du en succes hos Welpaint
Vi forventer at du har kendskab til overfladebehandling og et certifikat fra kursus i personlig sikkerhed ifm. arbejde med epoxy. Derudover er det en fordel med et truckcertifikat og traverskrancertifikat.

Det er vigtigt at du kan bevare overblikket i alle situationer, er i stand til at prioritere de forskellige opgaver og træffe hurtige beslutninger, samt hurtigt tilpasse dig de forskellige situationer, der kan opstå i løbet af en arbejdsdag.

Vi har en flad struktur hos Welpaint. Din empati og din evne til at lytte bliver helt afgørende for, at vi lykkes sammen. Når det er sagt, så dyrker vi en venlig og optimistisk tilgang fuld af den hjælpsomhed og humor, der kendetegner de bedste hold. 

Åbenhed, tillid og respekt for faglighed er nøgleværdier hos os – på ALLE niveauer i virksomheden. 

Vi har det bare godt sammen – og sætter pris på det!

Du kommer til at færdes i et internationalt miljø, hvor mange af dine kolleger og samarbejdspartnere ikke er fra Danmark. Det er derfor nødvendigt at du kan kommunikere på engelsk.

Det venter dig i dit nye job

Gode udviklingsmuligheder. Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne omfatter pension og sundhedsforsikring, samt mobiltelefon, notebook og internetopkobling.

Yderligere oplysninger/ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om Welpaint A/S 

Welpaint A/S (tidligere Muehlhan A/S) er specialister i overfladebehandling af vindmølletårne og er med mere end 18 års ekspertise en af de førende inden for området. Welpaint A/S er en del af Muehlhan Wind Service og med i Muehlhan Group. Blandt kunderne findes Vestas og Siemens.

Virksomheden ligger i Give og beskæftiger i dag ca. 60 medarbejdere, heraf ca. 10 funktionærer.

For mere information, besøg venligst vores hjemmeside:  www.muehlhan.com/cases/give/

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166
P nummer: 1014832544

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Arbejdssted

Welpaint A/S
Vejlevej 270
7323 Give
Vejle Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Søg job

Send til en kollega

0.048