23948sdkhjf
Del siden
Job

Leder til VVS-, Ventilation- og Kølefunktion på Odense Universitetshospital

Har du teknisk forståelse og ledelseserfaring inden for drift og vedligehold af tekniske installationer på større bygningsmasser? Har du modet og lysten til at deltage i vores fælles "rejse" mod det nye OUH? Så kunne du være den leder, som vi står og mangler.

Ansøgningsfrist
23. februar 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Odense Kommune

Bygningsdrift og -service (BDS) søger en funktionsleder til vores VVS- , Ventilation- og kølefunktion i Odense. Du får ansvaret for 12 dygtige medarbejdere, der dækker et bredt spektrum af opgaver, herunder VVS, ventilation, og kølesystemer.

Din primære opgave bliver at sikre en velfungerende drift, både på det nuværende og det nye OUH. Sammen med den øvrige ledelse bidrager du til en vellykket flytning til det nye OUH og sikrer kvalitetssikring af byggeriet.

Du vil referere til Sektionslederen for Teknisk Sektion i BDS. Dit daglige arbejde foregår i Odense, men du vil også være involveret i faglig sparring til matriklerne i Nyborg og Svendborg.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Kan være med til at sætte standarden for fremtidens drifts- og vedligeholdelseskrav.
  • Kan dokumentere bred teknisk viden.
  • Medvirker til energieffektiv udnyttelse af de tekniske anlæg.
  • Besidder solid viden inden for servicering og vedligehold af tekniske anlæg i store komplekse ejendomme.
  • Har erfaring med at være i en politisk styret organisation, men det er ikke et krav.

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Uddannelse som maskinmester, VVS-installatør eller lignende.
  • Det vil være en fordel med en VVS-autorisation.
  • Relevant erfaring, herunder ventilations- og el-teknisk forståelse.
  • Ledelsesmæssig videreuddannelse og dokumenteret erfaring med ledelse.
  • Kendskab til brug af Dalux FM system.
  • Et godt kendskab til økonomi og budgetstyring.

Personlige kvalifikationer:

  • Udadvendt, stærk kommunikationsprofil - både i skrift og tale og på alle niveauer i organisationen.
  • Handlekraftig og inddragende ledelsesstil.
  • Systematisk, analytisk og proaktiv tilgang til opgaveløsningen.
  • Evne til at bevare overblikket i pressede situationer, herunder at koordinere og planlægge på tværs af organisationen, fagområder og opgaver.
  • Lyst til at bidrage positivt og aktivt i tværgående ledelsesopgaver.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du får mulighed for at præge udviklingen hen imod det nye OUH. Vi har fokus på forbedringer og arbejder med "Den Syddanske Forbedringsmodel" (LEAN) på alle niveauer.

Om Bygningsdrift og -service (BDS):
Bygningsdrift og -service er en af OUH's serviceafdelinger med ca. 140 medarbejdere fordelt på matriklerne i Odense, Svendborg og Nyborg. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med fokus på professionalisme.

Yderligere oplysninger: Du kan læse mere på www.ouh.dk og www.nytouh.dk.


OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.

OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 7,3 mia. kr., ca. 106.000 udskrevne patienter og 1,1 mio. ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø.

Region Syddanmark
J. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense
Odense Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning og relevante bilag sendes via HR Manager.

Kontakt Sektionsleder Jørgen Lindegaard på mobil 2053 5687 for yderligere oplysninger. Ansøgningsfrist er fredag den 23. februar 2024. Der afholdes samtaler mandag den 26. februar 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. Der anvendes prøvetid på 3 måneder i Region Syddanmark.

Søg job

Send til en kollega

0.047