23948sdkhjf
Del siden
Job

Dygtig bygningssnedker instruktør til NEXT Skoleoplæring

På NEXT - Uddannelse København har vi en vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange. Derfor søger vi lige nu en snedkerinstruktør til NEXT Skoleoplæringscentret i Herlev.

Ansøgningsfrist
29. maj 2024
Forventet start
1. august 2024
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Herlev Kommune

Hvem er vi?
Hele uddannelsessektoren i Danmark er i disse år i hastig forandring. Det gælder også på området for ungdomsuddannelser. Udviklingen påvirker i høj grad NEXT og betyder, at vi som uddannelsesinstitution til stadighed har behov for at tilpasse os de ændrede rammevilkår. Som medarbejder skal du kunne spille en meget aktiv rolle og være med til at sikre, at NEXT også fremstår som en stærk uddannelsesinstitution mange år frem.
 
På bygningssnedkerværkstedet i skoleoplæringscentret bygger vi alt fra større konstruktioner i træ til finerede møbler. Det er lærlingene der bygger, mens instruktørerne guider, vejleder og instruerer undervejs. Det handler både om at formidle høj snedkerfaglighed, men også om at være der som menneske. At være en som lærlingene har tillid til, samt en som gerne vil hjælpe med mere end bare snedkerfaget.

Alle de fag NEXT udbyder skoleoplæring på er samlet i Herlev, hvilket betyder, at vi har 12 forskellige fag. I alt er vi ca. 25 instruktører, en vejleder, fire administrative-, en service-, en it-medarbejder, to ledere og en chef. Vi har en flad struktur, hvor der er kort fra idé til handling. Vi tror på, at de gode ideer kommer alle steder fra, og er friske på at eksperimentere og prøve noget nyt. 
 
Du bliver en del af et snedkerteam med to andre snedkere og én koordinator. I har sammen ansvaret for planlægning, udførsel og evaluering af projekterne på værkstedet for mellem 25-60 lærlinge. Vi har mulighed for at planlægge projekterne individuelt ud fra snedkerfagets praktikmål. Det er vigtigere, at tingene bliver bygget ordentligt, end hvor lang tid det tager. Vi har bygget alt fra døre, vinduer, taburetter, bænke, udemøbler. Vi har planer om at skrue op for lidt større projekter, for vi vil gerne bygge grønne og bæredygtige tiny houses, gæste- og udhuse. Der er stor frihed i opgaveløsningen, vi kan snakke om tingene og har tillid til hinanden.

Vi har et fælles mål om, at alle lærlinge skal blive så dygtige som de kan, så længe de er hos os. Vi arbejder, gennem faget, med den enkelte lærlings faglige, personlige og sociale muligheder. Det handler både om dannelse og uddannelse, så lærlingen både bliver god til faget, men også kan begå sig i en virksomhed og i livet som helhed. Vi er gode til at samarbejde på tværs, se den enkeltes potentiale og vi spiller hinanden gode.
 
Vi søger en profil, der 
Skal være indstillet på at blive mere en formidler end en praktikker af faget. Det er vigtigt, at du kan sætte ord på dit snedkeri, både på teori og praksis. Du skal kunne forklare de samme ting på mange forskellige måder.
 
Det er vigtigt, at du har lyst til at gøre en forskel for vores lærlinge. Personlige egenskaber såsom nysgerrighed, engagement og tålmodighed er noget, som vi værdsætter. Evnen til at ”tænke højt” og skabe følgeskab hos lærlingene, vil give dig succes som instruktør. 
 
Du skal have et svendebrev som bygnings- møbel- eller maskinsnedker og meget gerne +5 års relevant erhvervserfaring. 
 
På det nye snedkerværksted har vi en plan om at bygge så grønt som muligt. Det betyder, at vi leder efter en instruktør, der har erfaring med grønt byggeri, og som kan tegne digital. Du skal have flair for administrative opgaver, bl.a. kunne skrive referater at samtaler med lærlingene. Der er en del arbejde, der foregår på computer.
 
Almene kvalifikationer
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen. 

Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.
 
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på fuldtid, og er placeret i Herlev.
 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og OAO samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Håndværkere og teknikere.
 
Vi ønsker, at du begynder den 1. august 2024 eller snarest muligt herefter.
 
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid.

Next
Marielundvej 44
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 7. juni 24
 
Du er mere end velkommen til at kontakte Klaus Bernsen på mobil tlf. 24 49 20 74 og mail klb@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg job

Send til en kollega

0.047