23948sdkhjf
Del siden
Job

Vi søger entrepriseleder med erfaring og ambitioner til vedligeholdelseskontrakter på Nordsjælland

Er du klar til at tage ansvaret for spændende kontrakter og lede den daglige drift af projekter inden for pleje af grønne områder, vintertjeneste og diverse vedligeholdelsesopgaver? Så kan det være dig, vi er på udkig efter.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland Greve Kommune

Du får en central plads i organisationen i tæt samarbejde med afdelingslederen, vores øvrige entrepriseledere og dygtige medarbejdere.

Om jobbet
Som entrepriseleder hos Forstas bliver du en nøgleperson i vores drift og vedligeholdelse af grønne områder, vintertjeneste og diverse vedligeholdelsesopgaver. Det er dig, der får tingene til at ske – både ved at lede vores dygtige, udførende medarbejdere og ved at pleje relationen til vores kunder, som primært er offentlige instanser som kommuner, Forsvaret, Vejdirektoratet og Banedanmark.

Du træder ind i en flad ledelsesstruktur, hvor beslutninger træffes tæt på driften, og hvor vores udførende mandskab har et stærkt sammenhold. Vi vægter fællesskabet og støtter hinanden på tværs af opgaver, kontrakter og afdelinger – du vil aldrig stå alene.

I Forstas prioriterer vi, at vores ledere er ude i marken i dialog med medarbejdere og kunder. Du arbejder med praktisk ledelse og vejledning samt får en direkte indflydelse på projekterne. Dine hovedopgaver vil spænde bredt inden for entreprisestyring – fra planlægning og arbejdsledelse til økonomistyring og kvalitetssikring.

Vores entrepriseledere bevæger sig ind og ud af huset, men du får fast kontorplads i Greve (med tilhørende værksted og lagerhal) med mulighed for hjemmearbejde.

Om dig
For at lykkes med opgaven er det vigtigt, at du;

  • Har solid erfaring med drifts- eller entrepriseledelse inden for det grønne område
  • Måske har en baggrund som jordbrugsteknolog, Urban eller Skov- og landskabsingeniør – eller en anden relevant uddannelse
  • Har en god fornemmelse for styring og planlægning af driftskontrakter
  • Er god til at skabe fremdrift i dine projekter
  • Kan motivere medarbejdere og formår at hjælpe dine kolleger til at lykkes
  • Kan sætte dig ind i driftsmæssige udfordringer
  • Kan opbygge solide relationer til samarbejdspartnere og øvrige faggrupper

Det, du kan forvente af os

  • Stor grad af frihed og medbestemmelse i din hverdag
  • En arbejdsplads med gode muligheder for karrieremæssig og personlig udvikling
  • En dynamisk og værdidreven virksomhed, som lever og ånder for vores værdier
  • Ledelsesmæssig vejledning og støtte fra ligesindede og erfarne kollegaer
  • Driftsmæssig sparring med erfarne kolleger – hvad angår både drift, udførselsmetoder og kontraktstyrring
  • En arbejdsplads, hvor høj faglighed og godt samarbejde går hånd i hånd
  • En velintegreret HR-funktion, der sikrer dig hjælp til rekruttering, onboarding, fastholdelse, personalekontrakter m.m.

Vores onboarding tager vi særdeles seriøst, for vi vil gerne have, at du får den bedste start. Hos os er målet at skabe et langvarigt samarbejde, hvor vi udvikler både virksomheden og dig.

Om Forstas
Forstas er en entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi vil være den samarbejdspartner, som skaber størst værdi hos vores kunder. Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Omgangstonen er frisk, og vi sætter en ære i at have det sjovt i dagligdagen.

Vi er i Forstas samlet set ca. 50 funktionærer og 300 udførende medarbejdere, hvoraf størstedelen er engageret i driftskontrakter i hele landet. Vi arbejder ud fra afdelingerne i Fredericia, Svendborg, Aarhus, Aalborg og Greve.

Forstas
Svejsegangen 1
2690 Karlslunde
Greve Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring direkte til Jens Dynglykke og få en snak. Du er naturligvis også velkommen til at sende en ansøgning herunder.

Jens Dynglykke:
Tlf.: 61318546

For at komme i betragtning til stillingen bedes du venligst uploade dit CV her

Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Forstas A/S betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, religion, funktionsnedsættelse mv.

Søg job

Send til en kollega

0.047