23948sdkhjf

Hvilken hækplante skal jeg vælge?

Der findes i dag et væld af forskellige slags hækplanter, og mange husejere spørger derfor sig selv, hvilken type, der er den rigtige for dem. Der er dog ikke nogen hækplante, der definitivt er den bedste. Det afhænger fuldstændig af din personlige præference, og ikke mindst hvad dit behov er og hvad du prioriterer. Vi vil derfor komme med en række bud på nogle forskellige hækplanter, som du kan overveje til din have.

Det skal du overveje, inden du vælger hækplante

Inden du vælger hvilken hækplante, du vil have i din have, er der nogle ting, du bør overveje inden.

For det første bør du overveje, hvor hækken skal placeres. Vækstbetingelserne er nemlig forskellige, alt efter hvor du placerer din hæk. Nogle hækplanter trives bedst under én type forhold, mens andre bedst trives under andre. Når du ved, hvor din hæk skal placeres, bør du derfor grundigt undersøge, hvilke hækplanter der egner sig bedst til disse forhold.

En anden ting du bør overveje, inden du vælger din hækplante, er hvor høj din hæk skal være. Hvis du ønsker en høj hæk, bør du naturligvis vælge nogle hækplanter, som har tendens til at blive høje. Og omvendt bør du vælge en hækplante, som ikke vokser så kraftigt, hvis du ønsker en lav hæk. Det kan også være, du har et ønske om, at din hæk skal være grøn året rundt. I så fald bør du vælge en hækplante, som er det - og det er der mange typer, der er.

Buksbom er både smuk og hårdfør

Hvis du er på udkig efter en hækplante, som er både smuk, nem at holde og ikke mindst hårdfør, er Buksbom et oplagt valg. Her får du en stedsegrøn hækplante, som både kan stå alene eller agere hæk, og som er vinterhårdfør og nem at holde. Buksbom kan både plantes i solen og i skyggen, hvorfor det er en af de mest elskede hækplanter, der findes. Det skyldes ikke mindst, at buksbom også er billig at anskaffe.

Hvis du er en af dem, så godt kan lide at beskære din hæk flot, så er buksbom et velegnet valg, da den kan beskæres i næsten enhver facon.

Hvis du ønsker en hæk, som skal vokse sig stor og kraftig hurtigt, er det dog næppe buksbom, du skal vælge. Hækken gror nemlig forholdsvist langsomt.

Hvis dit valg af hækplante er faldet på buksbom, er det mest oplagte tidspunkt at plante den på fra oktober til slut april. Dermed får planten nemlig god tid til at danne et godt og stærkt rodnet inden sommeren.

Blomstrende hække

Hvis du gerne vil have en hæk, der blomstrer, er der flere valgmuligheder. Spiræa er nok det mest oplagte valg, men også rododendron og forsytia er gode bud på blomstrende hække.

Hække med minimalt vedligehold

Hvis du derimod er ude efter en hæk, som kræver minimalt vedligehold, dvs. ikke skal klippes, bør du se nærmere på fx kirsebærlaurbær. Du kan også, igen, vælge spiræa, da den ligeledes heller ikke skal klippes.

Send til en kollega

0.031