23948sdkhjf

Morningtrain hjælper andre virksomheder til tops hos Google

Hos det digitale bureau Morningtrain hjælper medarbejderne andre virksomheder med at nå til tops i Googles søgeresultater.

Det er en kompleks disciplin, som kræver mange forskellige typer specialiserede kompetencer lige fra programmering og design af websites til udformning af knivskarpe SEO-tekster – en særlig type af webtekster, som det i sig selv kræver en specifik form for ekspertise at producere.

Siden den spæde start tilbage i 2010, hvor den lille odenseanske virksomhed Morningtrain begyndte at udvikle hjemmesider, har paletten af services udvidet sig markant frem til i dag, hvor bureauet tilbyder hjælp med alt fra webdesign til kreativ tekstforfatning. 

Favner både bredt og dybt
Medarbejderstaben er løbende blevet udvidet i virksomhedens udviklingsafdeling, som står for at programmere og designe websites til små og store virksomheder i hele landet. Igennem de senere år har der dog også været et særligt fokus på at udvide med flere medarbejdere i marketingsafdelingen, hvor medarbejderne er eksperter i at hjælpe kunderne til tops i Googles søgeresultater.

Det foregår inden for den digitale markedsføringsdisciplin, der på godt dansk er kendt som søgemaskineoptimering, men som oftere benævnes med forkortelsen SEO, der dækker over den engelske betegnelse search engine optimization.

”Når man arbejder med SEO, kan man give sig i kast med flere forskellige indsatsområder af teknisk og kreativ karakter. Derfor har vi for længst indset, at vi er nødt til at have et team af medarbejdere, som favner både bredt og dybt over den type kompetencer,” forklarer Morningtrains direktør, Peter Høgsted Thomsen, og uddyber:

”Sagen er den, at en god onlinetilstedeværelse forudsætter, at man både forstår sig på de tekniske og de mere kommunikative aspekter af det, som en SEO-tekst skal kunne. Det kan vi hos Morningtrain, fordi vi har medarbejdere med forskellige fagligheder, som arbejder sammen for at hjælpe kunderne i mål.” 

Den gode SEO-tekst
”Det kræver gode skrivefærdigheder at lave en SEO-tekst, der fungerer,” fortæller Morningtrains Head of SEM, Simon Hedegård Hansen, og fortsætter:

”Men det kræver i den grad også, at skribenten har forståelse for de algoritmer, der afgør hvordan indhold bliver rangeret af Google. En god SEO-tekst skal være læsevenlig for menneskeøjne, men det er faktisk lige så vigtigt, at søgemaskinen kan forstå og skabe mening ud fra teksten.”

Medarbejderne i marketingafdelingen hos Morningtrain har alle sammen det tilfælles, at det elsker at arbejde med online markedsføring. Det er en af grundene til at det hele op i en højere enhed, når de mest teknisk orienterede SEO-specialister konfigurerer udarbejder lange søgeordsanalyser, som tekstforfatterne kan overtage og omsætter til skriftligt indhold, som er værd at læse for både mennesker og maskiner. 

Virksomhedskulturen er nøglen til de gode resultater
Der er ganske givet også en anden god grund til at Morningtrain lykkes med at skabe gode resultater for sine kunder år efter år. Virksomheden er nemlig bygget på et værdimæssigt fundament, hvor man tror på, at den bedste vej til at skabe resultater for andre, tager udgangspunkt i en virksomhedskultur, hvor både den individuelle og kollektive medarbejdertrivsel er i højsædet. Og den prioritering skaber glade medarbejdere, forklarer direktør Peter Høgsted Thomsen.

”Som arbejdsplads vil vi naturligvis gerne tiltrække de dygtigste specialister inden for de fagområder, vi beskæftiger os med hos Morningtrain. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i de individuelle kvaliteter, som potentielle nye medarbejdere kan byde ind med, og så bruger vi dem til at løse den typer opgaver, som de er bedst til at løse. Vi forsøger ikke at klemme en firkantet klods ned i et trekantet hul, for selvom det kan skabe resultater på den korte bane, er vi godt klar over, at den slags ikke gavner trivslen i det lange løb.”

Og netop den tankegang går tydeligt igen i Morningtrains tilgang til opgaveløsningen på vegne af kunderne:

”Hver kunde kommer jo til os med en særlig historie og unikke værdier og visioner. Og dem tager vi selvfølgelig udgangspunkt i, når vi løser opgaver for dem. I Morningtrain er der ikke noget, der hedder ’one size fits all’,” slutter direktør Peter Høgsted Thomsen. 

FAKTA OM MORNINGTRAIN:

  • Morningtrain er et digitalt bureau med hovedkvarter i det centrale Odense og placeringer i både Aarhus og København.
  • Morningtrain prioriterer medarbejdertrivslen højt og blev i april 2020 kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads.
  • Morningtrain tæller over 30 specialister, som tilsammen favner bredt inden for webdesign, programmering og online marketing

Send til en kollega

0.046