23948sdkhjf

Antallet af varmepumper stiger i nordjyske sommerhusområder

Flere og flere sommerhusejere i det nordjyske område sætter varmepumper op. Det sparer på elforbruget, og giver sommerhusejerne meget bedre muligheder for at fjernstyre varmen i sommerresidensen. Men varmepumper er ikke kun en løsning til sommerhuse.

Derfor opfordrer lokalt el-firma nu nordjyderne til at udnytte energitilskuddet til at få sat varmepumper op i helårsboligen.

I mange år var elvarme den foretrukne varmekilde i sommerhuset. Det var nemt at etablere, og krævede ikke samme vedligehold som andre varmetyper – eller at hver eneste sommerferie skulle bruges på at hugge brænde.

Men elvarmen er dyr i drift og ikke specielt miljøvenlig. Derfor vælger mange sommerhusejere i det nordjyske område at udskifte elvarmen med en luft-til luft-varmepumpe, fortæller de hos Klim Fjerritslev El.

Nye muligheder for fjernstyring
”De fleste moderne varmepumper kan sættes til internetforbindelsen i sommerhuset. Derved kan varmepumpen fjernstyres fra en app på ejerens smartphone. Det gør det noget lettere både at styre og overvåge varmepumpen over distancen end med de gamle SMS- og voice response-løsninger, du kunne få til elvarme”, fortæller Rasmus Frank, som står for varmepumper og hvidevarer hos Klim Fjerritslev El.

”Det gør det nemmere at tænde for varmepumpen, så du også får det gjort, hvis der er risiko for frost i sommerhusområdet. Og så kan du udnytte varmepumpens intelligente styring til f.eks. at sænke temperaturen om natten”, uddyber Rasmus Frank.

Udnyt energitilskuddet til varmepumper i helårsbeboelsen
”Faktisk er varmepumperne så energieffektive, at de kan konkurrere med de traditionelle varmekilder som olie og gas”, fortsætter Rasmus Frank.

”Derfor er varmepumper den eneste opvarmningstype du kan få energitilskud til i øjeblikket. Men kun, hvis du udskifter dit eksisterende varme- eller gasfyr med en varmepumpe i helårsboligen. Her kan du med fordel vælge en luft til vand-varmepumpe, som udnytter varmen i udendørsluften til at opvarme vandet i centralvarmesystemet. Den gør den nem at tilslutte den nye varmepumpe til det eksisterende centralvarmesystem,” forklarer Rasmus Frank.

”Energitilskuddet skal du ansøge dit energiselskab om. Det er et kontant tilskud, du kan få udbetalt, når du stiller med en regning på varmepumpe og installation fra et certificeret firma som vores”, fortsætter Rasmus Frank.

Tilskuddets størrelse afhænger af den energimæssige besparelse målt i kWh, som du opnår ved at skifte til varmepumpe. Og du skal først have et tilsagn fra energiselskabet om, at de vil udbetale energitilskud til varmepumpen, før du må købe den og sætte arbejdet i gang.

”Men alt det praktiske med ansøgning, tilsagn og så videre kan vi naturligvis hjælpe kunderne med”, slutter varmepumpeansvarlig Rasmus Frank fra Klim Fjerritslev El.

Send til en kollega

0.016