23948sdkhjf

Få skiftet din forrude, og kør mere sikkert

Når din forrude bliver ramt af et stenslag eller får en revne, er det vigtigt at få den på værksted. Men ved du, hvornår du bør få ruden skiftet helt? Det kan nemlig både være farligt og ulovligt at køre rundt med en ødelagt rude, grundet dit dårlige udsyn. Læs mere om forruder, sikkerhed i trafikken og priser lige her.

Er din forrude ved at synge på sidste vers? Nogle gange kan en bilrude af forskellige årsager ikke repareres, og så er der ikke andet at gøre end at få den skiftet. Men ved du, hvornår den trænger til en udskiftning?

Trænger din forrude til at blive skiftet?

Din forrude trænger til at blive skiftet, hvis:

  • Du har fået en revne i forruden
  • Din forrude bare generelt er slidt
  • Forruden har syv eller flere stenslag
  • Et stenslag sidder tæt på rudens kant
  • Et stenslag er for stort til at reparere

Et skift af en forrude tager cirka 1,5 – 2 timer at få ud af verden.

Sikkerhed frem for alt

Hos Carglass arbejder de med at sikre at dine bilruders kvalitet er i top. Her ved de derfor alt om, hvorfor det er så vigtigt, at din forrude er i god og intakt stand.

Administrerende direktør for Carglass, Carina Bukkehave, fortæller:

”Har du en revne eller et stenslag i forruden, får du en blind plet i trafikken. Det kan forhindre dig i at orientere dig ordentlig under kørslen og kan føre til uheld. Samtidig er en stærk forrude forudsætningen for at dine airbags vil fungere ordentligt i et uheld. Den hjælper nemlig med at holde dine airbags på plads, så du opnår den ideelle beskyttelse. Så det er altså vigtigt, at din rude er i orden.”

Husk på, at prisen på en ny forrude er væsentlig mindre end prisen for et uheld. Både i kroner og ører og i menneskelige omkostninger. Desuden kan du risikere at få en bøde af politiet, hvis du kører med en revne i din forrude.

Prisen på skiftning af forrude kan variere

Prisen for at få skiftet din forrude afhænger af, hvilken model din bil er, og hvordan din forsikring dækker. Så ring og spørg dit værksted. Hos Carglass skal du blot oplyse din nummerplade, så får du en pris.

Der findes altså kun dårlige undskyldninger for ikke at få ringet til et værksted, hvis din rude er i dårlig stand. Både for din egen og andres sikkerhed. 

Send til en kollega

0.047