23948sdkhjf

Fakta om udbudet

EU-nr
2021/S 082-210157
Offentliggjort
28.04.2021
Udbudstype
Udbud efter forhandling

Anmodning om deltagelse

Til
11.06.2021 Kl. 12:00

Addresse
https://www.rib-software.dk/udbudsportal

Udbyder

Region Sjælland

Nykøbing F. Sygehus, udførelse af sengebygning (Bygning P) i totalentreprise


Region Sjælland

Udbudsbekendtgørelse

Bygge- og anlægsarbejder

Retsgrundlag:

Direktiv 2014/24/EU

Del I: Ordregivende myndighed

I.1) Navn og adresser
Officielt navn: Region Sjælland
CVR-nummer: 29190658
Postadresse: Alleén 15
By: Sorø
NUTS-kode: DK02 Sjælland
Postnummer: 4180
Land: Danmark
Kontaktperson: Michael Værnhøj Jørgensen
E-mail: mvjo@regionsjaellan.dk
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: www.regionsjaelland.dk
I.3) Kommunikation
Udbudsmaterialet er gratis, ubegrænset og fuldt tilgængeligt på: https://www.rib-software.dk/udbudsportal
Yderligere oplysninger fås på den ovennævnte adresse
Bud eller ansøgninger om deltagelse skal sendes elektronisk via: https://www.rib-software.dk/udbudsportal
I.4) Type ordregivende myndighed
Regional eller lokal myndighed
I.5) Hovedaktivitet
Sundhed

Del II: Genstand

II.1) Udbuddets omfang
II.1.1) Betegnelse:

 

Nykøbing F. Sygehus, udførelse af sengebygning (Bygning P) i totalentreprise

 

II.1.2) Hoved-CPV-kode
45000000 Bygge- og anlægsarbejder
II.1.3) Kontrakttype
Bygge- og anlægsarbejder
II.1.4) Kort beskrivelse:

 

Nærværende udbud er et genudbud, og der henvises til notat "NFS_Bygning P_Supplerende oplysninger_Genudbud" for en overordnet beskrivelse af ændringerne. Den udbudte kontrakt omfatter færdigprojektering samt opførelse af ny sengebygning (bygning P) i 6 etager, med hver 21 sengestuer, tekniketage, kælder incl. betonelementer og skalmur i tilknytning til Nykøbing F. Sygehus. Endvidere indeholder kontrakten optioner, jf. bekendtgørelsens punkt II.1.11). Bygning P består af 6 etager fordelt på ca. 13 770 kvm. Projektet udbydes i totalentreprise på baggrund af dispositionsforslag med tilhørende beskrivelser og tegninger. Totalentreprenøren skal medtage egne rådgivere i forbindelse med projektet, og skal færdigprojektere byggeriet iht. Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og landskab 2018. Opmærksomheden henledes på, at udbudsgrundlaget er et udvidet dispositionsforslag, hvor bl.a. brugerinvolvering er gennemført.

Projektet udbydes i udbud med forhandling i henhold til udbudslovens § § 61-66.

 

II.1.5) Anslået samlet værdi
Værdi eksklusive moms: 293 000 000.00 DKK
II.1.6) Oplysninger om delkontrakter
Kontrakten er opdelt i delkontrakter: nej
II.2) Beskrivelse
II.2.2) Supplerende CPV-kode(r)
45215140 Bygge-anlægsarbejder: sygehusfaciliteter
45300000 Udførelse af bygningsinstallationer
71200000 Arkitektvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed
71210000 Arkitektrådgivning
71300000 Ingeniørvirksomhed
II.2.3) Udførelsessted
NUTS-kode: DK02 Sjælland
Hovedudførelsessted:

 

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing Sjælland

 

II.2.4) Beskrivelse af udbuddet:

 

Projektet omfatter etablering af ny sengebygning (bygning P) i 6 etager med hver 21 sengestuer. Dertil kommer tekniketage samt kælder, i tilknytning til Nykøbing Falster Sygehus samt de i punkt II.2.11) nævnte optioner.

Den nye sengebygning skal kunne tilbyde funktionelle, fremtidssikrede og attraktive rammer for patientpleje med tilhørende bi-funktioner. Projektet udbydes på baggrund af et dispositionsforslag med tilhørende tegninger og beskrivelser. Det forventes, at råhuset udføres som en skivebygning af betonelementer med bærende facader og en søjle- og bjælkerække i midten af bygningen, dog forventes elevator-kerner, kælderydervægge, bundplade og fundering støbt på stede. Den udbudte kontrakt omfatter projektering af og udførelse af alle arbejder til færdiggørelse af byggeriet alt inklusiv, herunder betonelementer og skalmuring. Projektet gennemføres som digitalt byggeri. De specifikke krav hertil fremgår af IKT-specifikationen samt ABT18 med tilføjelser og fravigelser.

Bygning P er beliggende på matrikel 8af, Fjordvej, 4800 Nykøbing Falster. Bygningen har på nuværende tidspunkt ikke fået tildelt en ny postadresse, men der bygges sammen med bygning 16 som er Fjordvej 15 b. Bygningen indeholder ud over kælder 6 sengeafsnit opbygget over samme struktur med udgangspunkt i sengeafsnittet med 3 fløje samt tekniketage øverst. Projektet omfatter tillige landskabelig bearbejdning.

Bygning P omfatter ca. 13 770 kvm fordelt på nedenstående etager:

- Kælder Teknik, sengevask, depoter med kobling til tunnel og bygning 16.

- Stueplan Børneafsnit

- 1.sal: Generelt sengeafsnit

- 2.sal: Generelt sengeafsnit

- 3.sal: Generelt sengeafsnit

- 4.sal: Generelt sengeafsnit

- 5.sal: Generelt sengeafsnit men ikke apteret

- 6. sal: Tekniketage.

Alle etager er formet over den indre struktur i sengeafsnittet med 21 sengestuer med mulighed for 27 sengepladser. Sengestuerne er fordelt i 3 fløje som er helt identiske, og bindes sammen af støttefunktionerne i midten. Hele strukturen kobles til bygning 16 ved det fælles trapperum. Der henvises til udbudsmaterialet for en nærmere beskrivelse af projektet. Projektet udbydes i totalentreprise på baggrund af et udvidet dispositionsforslag, hvor brugerinvolvering er gennemført. I forbindelse med udarbejdelse af udvidet dispositionsforslag er processen med arbejdsgrupperne afsluttet i forbindelse med indretning af de enkelte rum. Arbejdsgruppen følger dog fremadrettet processen og skal orienteres ved faseskift og ved evt. ændringer i indretning af rum m.v. Brugergrupperne skal løbende inddrages igennem hele processen.

Endvidere omfatter dispositionsforslaget specificerede rumtegninger for en typisk etage. Totalentreprenøren skal færdigprojektere og opføre bygning P. Færdigprojekteringen sker i i henhold til ydelsesbeskrivelse for byggeri og landskab 2018, jf. udbudsmaterialet, herunder det vedlagte afkrydsningsskema. Totalentreprenøren skal udføre bæredygtighedsledelse, og bygning P skal DGNB-certificeres. Der henvises til udbudsmaterialet for en detaljeret beskrivelse af DGNB-certificeringsniveauet.

Det forudsættes, at projektet byggesagsbehandles på basis af totalentreprenørens ansøgningsmateriale, som skal opfylde krav i bygningsreglement 2018. Det er totalentreprenørens ansvar, at projektmaterialet er fyldestgørende til Guldborgsund Kommunes sagsbehandling, udstedelse af byggetilladelse samt øvrige tilladelser og afslutningsvis udstedelse af en ibrugtagningstilladelse.

 

II.2.5) Tildelingskriterier
de nedenfor anførte kriterier
Kvalitetskriterium - Navn: Proces, organisation og bemanding / Vægtning: 30 %
Kvalitetskriterium - Navn: Tilbudte materialer / Vægtning: 10 %
Pris - Vægtning: 60 %
II.2.6) Anslået værdi
Værdi eksklusive moms: 293 000 000.00 DKK
II.2.7) Varighed af kontrakten, rammeaftalen eller det dynamiske indkøbssystem
Varighed i måneder: 41
Denne kontrakt kan forlænges: nej
II.2.9) Oplysning om begrænsningen af antallet af ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive bud eller deltage
Forventet antal ansøgere: 5
Objektive kriterier for valg af det begrænsede antal ansøgere:

 

Såfremt der modtages mere end 5 anmodninger om prækvalifikation vil udvælgelsen af de 5 bedst egnede ansøgere ske på baggrund af en helhedsvurdering af relevansen af ansøgernes vedlagte referencer.

Det vægtes således positivt, at ansøgerens dokumenterer relevante referencer indenfor tilsvarende og sammenligneligt byggeri, herunder byggerier af samme eller tilsvarende kompleksitet, jf. udbudsbekendtgørelsens punkt II.2.4) og økonomisk omfang.

Med "relevante referencer" mener bygherren referencer, der dokumenterer opførelse af tilsvarende og sammenlignelige byggerier i omfang, kompleksitet og økonomisk omfang udført i totalentreprise.

Ved "tilsvarende og sammenlignelige" byggerier forstås eksempelvis sygehusbyggerier, herunder sengestuer, døgninstitutioner, institutionsbyggeri med sengepladser, hotelbyggerier.

Ved "økonomisk omfang" forstås entreprisesummer på over 200 mio.

Endvidere lægges der vægt på, at ansøgeren gennem sine referencer kan dokumentere erfaring med samarbejde mellem totalentreprenør og rådgiver (forstået som arkitekt- og ingeniørrådgivere) i tilsvarende projekter.

Med "tilsvarende projekter" forstås sager, hvor totalentreprenøren er inddraget i projektet på et tidligt stadie, f.eks. ved udarbejdelse af dispositionsforslag eller projektforslag samt at referencerne indeholde tilsvarende og sammenlignelige ydelser, jf. udbudsbekendtgørelsens punkt II.2.4).

Endelig lægges der vægt på, at ansøger har referencer, som dokumenterer ansøgers erfaringer med DGNB-certificeringer og bæredygtighed samt at ansøger en vægt på referencer, som dokumenterer ansøgers erfaringer med DGNB-certificeringer samt bæredygtighed og på ansøgers inddragelse af byggeriets samfundsansvar m.v. på de konkrete refererenceprojekter.

 

II.2.10) Oplysninger om alternative tilbud
Alternative tilbud vil blive taget i betragtning: nej
II.2.11) Oplysninger om optioner
Optioner: ja
Beskrivelse af optioner:

 

Udbuddet omfatter følgende optioner:

A: Færdig aptering af 5.sal svarende til sal 1-4

B: Opgradering til DGNB Guld

C: Opgradering af flugtvejstrapper i fløje til sikkerhedstrapper.

Ved evaluering af kriteriet indgår option A og C som en del af den samlede pris, jf. tilbudslisten.

 

II.2.13) Oplysninger om EU-midler
Udbuddet vedrører et EU-finansieret projekt og/eller program: nej
II.2.14) Yderligere oplysninger

Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger

III.1) Betingelser for deltagelse
III.1.2) Økonomisk og finansiel kapacitet
Liste over og kort beskrivelse af udvælgelseskriterier:

 

- Oplysning om ansøgers årlige omsætning i de seneste 3 års disponible regnskabsår

- Oplysning om egenkapital for de seneste 3 års disponible regnskabsår

- Oplysning om soliditetsgrad for de seneste 3 års disponible regnskabsår.

Baserer ansøger sig på andre juridiske enheder (virksomheder), i opfyldelse af et eller flere økonomiske minimumskrav vedrørende egnethed, skal ansøger vedlægge et særskilt ESPD udfyldt af denne anden juridiske enhed.

Såfremt ovenstående ikke er efterlevet, har ordregiver ikke mulighed for at lægge vægt på den anden juridiske enheds økonomiske/finansielle kapacitet.

Ved sammenslutning af juridiske enheder (fx et konsortium med flere virksomheder) skal oplysningerne angives for hver af de deltagende juridiske enheder i sammenslutningen i særskilte ESPD.

Hvis en ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske/finansielle og/eller teknisk/faglige formåen skal ansøger/tilbudsgiver senest i forbindelse med ordregivers indhentelse af dokumentation for de i ESPD´et afgivne oplysninger kunne godtgøre fuldt ud at kunne råde over de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af aftalen, fx ved at udfylde en støtteerklæring for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed i kontraktperioden.

 

Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves:

 

- Ansøgeren skal som minimum have en årlig omsætning i det seneste regnskabsår på minimum 200 mio. DKK.

- Ansøgeren skal oplyse sin egenkapital, som skal være positiv i det seneste disponible regnskabsår.

- Ansøgeren skal oplyse soliditetsgrad, som skal være minimum 11 % i gennemsnit over de seneste 3 års disponible regnskabsår.

Ovenstående krav er kumulative, og skal alle være opfyldt for at minimumskravet er opfyldt.

 

III.1.3) Teknisk og faglig kapacitet
Liste over og kort beskrivelse af udvælgelseskriterier:

 

Ansøger bedes angive maksimalt 8 referencer fra afsluttede projekter indenfor de seneste 5 år. Med "afsluttede projekter" menes projekter, hvor AB-afleveringen er sket inden udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation:

Referencerne bedes indeholde følgende oplysninger:

1) Kort beskrivelse af projektet, herunder med angivelse af hvilken entrepriseform opgaven blev udført i

2) Kort beskrivelse af ansøgers ydelser og ansvar

3) Bruttoareal for opgaven

4) Entreprisesum

5) Beskrivelse af ansøgers erfaringer med certificerings- og/eller bæredygtighedsforhold i de konkrete referencer

6) Beskrivelse af anvendelse af ansøgers egne politikker m.v. for byggeriets samfundsansvar, socialt ansvar for et rummeligt arbejdsmarked, bæredygtighedspolitik m.v. på det konkrete projekt)

7) Dato for aflevering af opgaven

8) Bygherrens navn og kontaktoplysninger

9) Beskrivelse af ansøgers erfaringer med commissioning i de konkrete referencer

10) Beskrivelse af ansøgers evt. erfaringer med DGNB-certificering, bæredygtighed og inddragelse af byggeriets samfundsansvar.

Hver reference må maksimalt fylde 3 A4-sider.

Der kan i ansøgningen samlet kun henvises til maksimalt 8 referencer for ansøger uanset om ansøger måtte støtte sin tekniske og faglige formåen på andre enheder. Ansøger kan vælge at vedlægge referenceark/liste, dog bedes navnet på referencerne fremgå af ESPD. Vedlægger ansøger samlet flere end 8 referencer, vil det være de første 8 referencer, angivet i ESPD, del IV, afsnit C, der indgår i vurderingen af ansøgningen. Såfremt ansøger har angivet referencer i både ESPD og på særskilte referenceark – og der ikke er identitet imellem disse – så vil de "første 8" referencer blive identificeret på baggrund af referencer angivet i ESPD'et først.

Derudover bedes ansøger vedlægge en beskrivelse af ansøgers generelle tiltag, som bidrager til byggeriets samfundsansvar (f.eks. socialt ansvar i forhold til et rummeligt arbejdsmarked, formuleret bæredygtighedspolitik, særligt fokus på en bæredygtig byggeplads eller lign.).

 

Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves:

 

- Mindst 2 af de til anmodningen vedlagte referencer skal være udført af de til totalentreprenøren tilknyttede arkitektrådgiver eller ingeniørrådgiver.

- Mindst 3 af de til til anmodningen vedlagte referencer udført af totalentreprenøren skal være udført i totalentreprise.

 

III.2) Kontraktbetingelser
III.2.2) Kontraktudførelsesvilkår:

 

Entreprenørens ydelser skal leveres med respekt for nationale og internationale love og regler vedrørende

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Det vil sige:

— FN´s deklaration for menneskerettigheder

— ILO´s deklaration om arbejdstagerrettigheder

— Rio deklaration om miljø og udvikling

— FN´s konvention mod korruption.

Der henvises iøvrigt til totalentreprisekontraktens bilag for en nærmere beskrivelse af Region Sjællands sociale klausuler.

 

Del IV: Procedure

IV.1) Beskrivelse
IV.1.1) Proceduretype
Udbud med forhandling
IV.1.3) Oplysninger om rammeaftale eller dynamisk indkøbssystem
IV.1.5) Oplysninger om forhandling
IV.1.8) Oplysninger om GPA-aftalen om offentlige udbud
Dette udbud er omfattet af GPA-aftalen: ja
IV.2) Administrative oplysninger
IV.2.2) Frist for modtagelse af bud eller ansøgninger om deltagelse
Dato: 11/06/2021
Tidspunkt: 12:00
IV.2.3) Forventet dato for afsendelse af opfordringer til at afgive bud eller at deltage til udvalgte ansøgere
Dato: 01/07/2021
IV.2.4) Sprog, der må benyttes ved afgivelse af tilbud eller ansøgninger om deltagelse:
Dansk
IV.2.6) Minimumsperiode, i hvilken den bydende er forpligtet af sit bud
Varighed i måneder: 6 (fra den anførte dato for modtagelse af bud)

Del VI: Supplerende oplysninger

VI.1) Oplysninger om gentagelse
Dette er et tilbagevendende offentligt indkøb: nej
VI.2) Oplysninger om elektroniske arbejdsgange
Elektronisk fakturering accepteres
Der vil blive anvendt elektronisk betaling
VI.3) Yderligere oplysninger:

 

Udfyldelse af ESPD sker i den elektroniske udbudsportal. Det er ikke et krav, at ansøger underskriver ESPD-dokumentet. Dog skal støttende virksomheder underskrive ESPD. Såfremt ansøgningen afgives af et konsortium, skal samtlige deltagere i konsortiet aflevere komplet udfyldt ESPD-dokument.

Ansøgeren, der er i tvivl om krav til ESPD-dokumentets udfyldelse, opfordres til at søge vejledning i de af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdede vejledninger hertil, eller alternativt stille spørgsmål til bygherren herom. Vejledningerne er til rådighed på www.https://www.kfst.dk/nyheder/kfst/oknyheder/

2017/20173006-ny-vejledning-om-espd-nu-med-dokumentation-og-guide-til-e-certis/ Ansøger skal ved udfyldelse af ESPD-dokumentets del III tilkendegive:

i) at ansøger ikke er omfattet af en udelukkelsesgrundene i udbudslovens § § 135-137

ii) at ansøgeren opfylder de mindstekrav til egnethed, der er fastsat i henhold til § 140.

ESPD-dokumentets punkt III.D er ikke relevant og skal derfor ikke udfyldes.

Bygherren skal fra den ansøger, der forventes at få tildelt kontrakt, indhente dokumentation for, at oplysningerne afgivet i ESPD-dokumentet er korrekte. Med henvisning til udbudslovens § 151, stk. 2 vil de prækvalificerede ved fremsendelse af meddelelse om prækvalifikation blive anmodet om at fremsende endelig dokumentation for oplysningernes korrekthed forud for afgivelse af det indledende tilbud. Nødvendig dokumentation for oplysninger om udelukkelsesgrunde kan for danske virksomheder som udgangspunkt bestå i en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen, der maksimalt er 6 måneder gammel regnet fra datoen for afgivelse af anmodning om prækvalifikation.

Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet, jf. punkt III.1.3). Som dokumentation for opfyldelse af mindstekrav til økonomisk og finansiel kapacitet, jf. punkt III.1.2) skal ansøger på opfordring afgive erklæring om ansøgers omsætning samt egenkapital for de konkrete regnskabsår, hvis disse tal foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder, (f.eks. et konsortium) skal erklæring afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal erklæring ligeledes afgives for disse enheder. Såfremt egenkapital, aktiver og omsætning fremgår af revisorpåtegnede årsrapporter eller tilsvarende dokumenter, vil fremsendelse af sådanne være tilstrækkelig dokumentation.

Ad punkt I.3) Spørgsmål vedrørende prækvalifikationen skal stilles senest 31.maj 2021 via den elektroniske udbudsplatform. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest 6 dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage før ansøgningsfristens udløb, kan ikke forventes besvaret.

Ad punkt I.3) Udbudsmaterialet kan findes hos RIB-Software (byggeweb) med TN277958.

Ad punkterne II.1.5) og II.2.6) Det i punkterne anførte beløb er et estimat.

Ad punkt IV.2.6) Det endelige tilbud vedstås i 6 måneder efter udløbet af tilbudsfristen for det endelige tilbud.

 

VI.4) Klageprocedurer
VI.4.1) Organ med ansvar for klageprocedurerne
Officielt navn: Klagenævnet for Udbud
Postadresse: Nævnenes Hus, Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 72405600
Internetadresse: www.klfu.dk
VI.4.3) Klageprocedure
Præcise oplysninger om klagefrist(er):

 

Ved et udbud med prækvalifikation efter udbudsloven skal en klage over ikke at være blevet prækvalificeret indgives inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter ordregiverens afsendelse af underretning om prækvalifikation, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 7, stk. 1. Ved indsendelse af klage indbetales et gebyr på 20 000 DKK. Samtidig med klagens fremsendelse til klagenævnet skal klageren sende (evt. pr. e-mail) en kopi af klagen med bilag til ordregiveren. Klagenævnet har brug for at vide, om klageren har underrettet ordregiveren, og klageren skal derfor sende kopi af underretningen af ordregiveren til Klagenævnet.

 

VI.4.4) Tjeneste, hvor der kan fås oplysninger om klageproceduren
Officielt navn: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Postadresse: Carl Jakobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: www.kfst.dk
VI.5) Dato for afsendelse af denne bekendtgørelse:
23/04/2021

Send til en kollega

0.189