23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
06.09.2021
Udbudstype
Offentligt udbud

Udbyder

Dansk Kyst- og Naturturisme

Inspirationskatalog om bæredygtigt byggeri


Dansk Kyst- og Naturturisme

Opgavebeskrivelse Dansk Kyst- og Naturturisme ønsker at få udarbejdet et inspirationskatalog der viser hvilke forskellige certificeringsordninger der findes i Danmark såvel som internationalt, relateret til hoteller, resorts og lignende kapacitet samt konkrete eksempler på, hvordan disse er realiserede (best cases).

Inspirationskataloget er en deskreseach opgave, der har til formål at skabe et helhedsbillede af, hvad der findes af forskellige certificeringer globalt set på 2 niveauer – hhv. byggeri og drift/service. Kataloget redegør endvidere for forskellen mellem de to certificeringstyper samt evt. andre mærkningstyper, der kunne være relevante for konteksten.

Den primære del af kataloget skal opsamle og præsentere viden om, hvilke certificeringsordninger inden for bæredygtigt byggeri, der findes og benyttes inden for hoteller, resorts og lign. overnatningskapaciteter i dag. Dvs. certificeringer, der omfatter arbejdet med indlejret energi i byggerier, herunder energi og udledninger brugt på at udvinde og behandle råstoffer til byggematerialer, transport af materialerne, byggeprocessen, vedligeholdelse og renovering af bygningerne mm. (fx DGNB). Dette overblik eksemplificeres ved hjælp af udvalgte best practice cases på hoteller og ferieresortlignende kapacitet, der er realiseret og succesfuldt driftes under disse certificeringer. Da der er ganske få realiserede hotel og ferieresortlignende byggerier uden for de store byer i Danmark, er det forventningen, at de udvalgte cases vil være at finde uden for Danmarks grænser, da der så vidt muligt ønskes sammenlignelighed med forretningsområdet kyst- og naturturisme.

Inspirationskataloget skal derudover give et overblik over hvad der findes af certificerings-/miljømærkeordninger inden for miljømæssig/bæredygtig drift og serviceleverance i overnatningsvirksomheder fx via reduktion af energi, affaldshåndtering, fødevarer/madspild mm. (fx Green Key). Dette overblik anskueliggøres også via best practice cases inden for hotel, resorts og lignende kapacitet i såvel Danmark som internationalt.

Inspirationskataloget skal mere konkret indeholde følgende punkter:
1. Baggrund: introduktion til udviklingen af certificeringsordninger inden for bæredygtigt byggeri og inden for bæredygtig drift af overnatningsvirksomheder med fokus på hotel og resortlignende overnatningsformer. Både internationalt og i en dansk kontekst.
2. Introduktion til betydningen og relevansen af dette område i et investeringsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.
3. Overblik over certificeringer inden for bæredygtigt byggeri hvad angår hoteller og resortlignende overnatningskapacitet, som eksemplificeres via udvalgte cases der kommer bredt omkring både ift. certificeringstype og implementering. Illustreres via en række best practice cases.
4. Overblik over certificeringer/miljømærkeordninger ift. reduktion af energiforbrug mm. i driften af overnatningsvirksomheder inden for hotel/resort området, som også anskueliggøres via best practice cases.
5. Konklusion.

Det er forventningen at tilbudsgiver anskueliggør, hvordan opgaven tænkes løst i fremsendte tilbud. Alternative løsningsforslag end ovenfor skitserede må meget gerne tænkes ind ud fra indsigt i markedet. Dertil vil det også være oplagt for tilbudsgiver at komme med indledende bud på, hvilke certificeringer der vil være relevante at få belyst ud fra ovenstående fokusområder.
Annonceret 6. september 2021 13:30:00 CEST
Deadline 30. september 2021 12:00:00 CEST
Udbudstype Mindre danske udbud
Opgavetype Tjenesteydelser
Udbudsform Offentligt/åbent udbud
CPV kode 79000000
Myndighedstype Andet
Skønnet kontraktsum 200 000,00

Dokumenter & materiale

Dokumenter > application/pdf

Tildelings- og udvælgelseskriterier

Tildelingskriterier Økonomisk mest fordelagtige bud
Udvælgelseskriterier  

Kontaktperson

Navn Henriette Hansen
Telefon +45 28593937
E-mail hmh@kystognaturturisme.dk

Ordregiver

Navn DEN ERHVERVSDRIVENDE FONDE DANSK KYST- OG NATURT // CVR:36471271
Adresse Skeelslundvej 99
9940 Aabybro
DK
Telefon +45 23329009
E-mail info@kystognaturturisme.dk
WWW www.kystognaturturisme.dk

Send til en kollega

0.062