23948sdkhjf

Gør byggeriet bedre, enklere og sundere

Sælges
Udløber
12. juni 2019
Stand
Ny

Isola arbejder ud fra ”keep it simple”-filosofien, når det gælder tætte, sikre og sunde løsninger til boligen. Senest har virksomheden bl.a. præsenteret nyheder inden for tape- og klæbesystemer og er med i front på området for radonsikring.

På BYGGERI ’18 deltog Isola vanen tro med præsentation, rådgivning og dialog omkring en række af virksomhedens kerneprodukter og nyheder. Isola er i dag kendt som en førende virksomhed med et bredt produktprogram inden for tætte og sikre løsninger, der passer til boliger i det nordiske klima, et sortiment der udvikles efter ”keep it simple”-filosofien. Devisen er, at der ingen grund er til at gøre det sværere, end det er, så længe resultatet er et sundt, tørt og sikkert hus.

Fleksibel og formbar tape

Isola henvender sig til alle professionelle fra håndværkere til entreprenører og arkitekter, og Byggerimessen viste sig at være det helt rigtige udstillingsforum for Isola med både etablerede og nyere løsninger:

– Vi har bl.a. introduceret et nyt, smallere og mere fleksibelt tape- og klæbesystem til det hjemlige marked, IsolaFlexWrap 60 Tape, der allerede nu står på hylderne hos en række af vores forhandlerkæder. Det er et produkt med ekstra gode egenskaber, kvaliteten er veldokumenteret, ligesom det gælder vores andre produkter, og det anvendes allerede i praksis i Norge til alle typer gennemføringer, siger Michael Lindberg, markedschef hos Isola.

Teknisk set er IsolaFlexWrap 60 Tape en forkomprimeret og selvklæbende butylmembran, der kan bruges til tætninger af alt fra væg til tag og vel at mærke både udvendigt og indvendigt. Der er iboende egenskaber, der giver en række fordele: Tapen er meget formstabil i forhold til såvel fugt som varme og kulde og besidder en usædvanlig høj klæbeevne, uanset hvilken type materiale, det sættes på. Tapen har desuden en meget lang levetid, og så er den både vand- og diffusionstæt, når der f.eks. er brug for forsegling af vindspærre, gennemføringer i et diffusionsåbent undertag eller andre typer gennemføringer.

1-lags tagbelægning til de professionelle

Et andet eksempel på Isolaprodukter, der ifølge virksomheden vakte genklang på årets Byggerimesse, er tagbelægningen Isola Mestertekk. Det vinder udbredelse blandt de relevante professionelle fagfolk såsom tagdækkere og tømrermestre, at tagdækning med 1-lags tagpap også kan være en smart løsning:

– Vi fører både 2-lags og 1-lags tagdækning og kan anbefale begge dele. Traditionen har dog været, at man fortrinsvis anvender en 2-lagsløsning, men der er også andre fordele ved en 1-lagsløsning, som betyder, at man kan udføre hele opgaven på én gang. Det vil sige, at man kan klare den på den halve tid og kun bruge halvt så meget i materialer – uden at miste noget i kvalitet eller holdbarhed. Så uanset om vi taler 1-lags- eller 2-lagsløsning, så er Isola Mestertekk en både økonomisk fornuftig og effektiv tagbelægning til de professionelle for at kunne opnå et tørt og sikkert hus.

Radonsikring af boligen Isola er desuden kendt for at være i front inden for fugt- og radonsikring. Også på dette område præsenterede virksomheden nye løsninger, der kan afhjælpe problemer med den sundhedsskadelige radioaktive jordgasart, radon. Isola har mangeårig erfaring med radonsikring og er således rustet til at rådgive fagfolk som entreprenører, arkitekter og håndværkere om kravene, når der f.eks. nybygges, eller når det naturlige radon i jorden siver ind i husene og skaber sundhedsrisici.

Vi er langt fremme inden for radonløsninger takket være vores erfaringer fra Norge. Den viden vil vi selvfølgelig gerne dele og give håndværkere, entreprenører og arkitekter en hjælpende hånd på området. Man kan generelt nå rigtig langt, hvis man indtænker sunde, tætte og komplette løsninger fra starten af byggeriet fra entreprenørernes og arkitekternes side.

– Fagfolkenes inputs er i det hele taget meget værdifulde for os i den videre udvikling af Isola-løsninger, og vi kan omvendt hjælpe med at føje nye forretningsområder til deres virke. Uanset om det så gælder produkter og rådgivning inden for tape- og klæbesystemer, tagpap, radonsikring eller noget helt fjerde.

For os handler det altid om at holde det enkelt og prøve at medvirke til at skabe et bedre og sundt byggeri, slutter Michael Lindberg efter den veloverståede Byggerimesse.




Sælger
Isola
Vesterballevej 5
7000 Fredericia
Danmark

Michael Lindberg
Telefon: +45 70208052
Fax: +45 70208053


Se hjemmeside
Se flere produkter
Se hele profilen
Kontakt sælger

Send til en kollega

0.251