23948sdkhjf

Nye ferielov kan blive dyr og besværlig for virksomhederne

Likviditetsproblemer i nogle virksomheder og afbrudt oplæring er en del af konsekvenserne af den ny ferielov, som Folketinget har vedtaget.
Den nye ferielov, der træder i kraft i 2020, rummer ikke mange fordele for arbejdsgiverne. De får i første omgang et likviditetsproblem og må desuden imødese, at nyuddannede medarbejdere, der ikke før har været på arbejdsmarkedet, kan få afbrudt deres oplæringstid med betalt ferie kort efter ansættelsen. Den nye lov er vedtaget af Folketinget i januar af et bredt flertal efter et forudgående kommissions-arbejde.

Hidtil har det været sådan, at nye medarbejdere skulle optjene ferielønnen i det første år efter ansættelsen og derefter kunne holde betalt ferie i det efterfølgende ferieår fra 1. maj – altså op til 16 måneder efter ansættelsen. Nu kan en nyuddannet medarbejder, der ikke har optjent feriepenge, i princippet holde ferie med løn en måned efter han er ansat.

Arbejdsgiverne kompenseres for denne merudgift ved, at den nyuddannede medarbejder fremover ikke får ikke afholdt ferie udbetalt kontant for det sidste ferieår, når han til sin tid forlader arbejdsmarkedet. Man da det jo er sjældent, at en medarbejder er 45 år i samme firma, bliver det ikke nødvendigvis den oprindelige arbejdsgiver, der får glæde af den kompensation. Samlet set kan den oprindelige arbejdsgiver dog håbe, at det går lige op over tid.

Denne ulempe står ikke alene. Når den nyuddannede ansatte kan holde ferie med løn en måned efter han er ansat, afbrydes hans oplæringsperiode, der ”i gamle dage” i princippet kunne være på 16 måneder, hvis medarbejderen valgte, at han ikke ville holde ferie uden løn.

Derfor kan den nye ferie lov betyde et afbræk i oplæringen. Og nyuddannede skal jo typisk oplæres i en periode inden de er fuldt effektive.

Den nye ferielov ændrer samtidig optjeningsåret, så det går fra 1. september, hvor det nu går fra 1. maj. Det giver et andet overgangsproblem i forhold til den nuværende lov.

I starten af den nye ferielov fra 1. september 2020 vil medarbejderen nemlig i princippet have optjent ferie efter både de gamle og de nye regler. Det giver medarbejderen 10 ugers ferie, hvilket ikke er holdbart for arbejdsgiverne, hverken hvis 5 ugers ferie skulle afvikles som frihed, eller hvis den de skulle udbetales kontant.

Feriepenge indefryses i særlig overgangsordning
Derfor indføres en overgangsordning, hvor ferie der er optjent mellem 1. september 2019 til den 31. august 2020 ikke kan udbetales til medarbejderen før medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne kan vælge at beholde disse feriepenge til dette tidspunkt eller afregne dem, men så går de ikke direkte til medarbejderen i første omgang. De penge som indbetales af optjente feriepenge for den periode placeres i en ny fond, der får navnet "Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler."

Det forventes, at den nye fond i første omgang får et beløb på i alt 25 mia. kr. . Vælger arbejdsgiveren at beholde disse feriepenge, skal arbejdsgiveren først afregne dem i takt med at den tidligere medarbejder faktisk forlader arbejdsmarkedet. Besked herom får arbejdsgiveren fra ATP. HVis de afregnes, og det vil en del virksomheder gøre, kan det dog give en ringere likviditet.

Desuden indebærer den nye ferielov, at ansættelseskontrakterne skal ses efter – f. eks, hvis de indeholder bestemmelser om, at ferien reguleres efter den gamle lov og som ikke harmonerer med en nye lov.

Den nye ferielov gælder ferie i 5 uger, som er den ferie, som ferieloven fastsætter og som de fleste overenskomster er bygget over. Men hvis man har givet de ansatte 6 ugers ferie eller som feriefridage m.v., som en del virksomheder har, skal der tages stilling til, hvordan denne ekstra uge skal administreres i den nye ferielov.

Det muliges kunst

Ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening Flemming Dreesen erkender, at de nye bestemmelser kan lyde komplicerede.

”Men vi håber via ved hjælp af den lange ikrafttrædelsesperiode og via vejledninger og implementeringsaftaler at gøre det så enkelt som muligt for virksomhederne. Set fra arbejdsgiversynspunkt havde vi da godt kunnet leve længere med den gamle lov, men det er bl.a. tilpasning til EU-bestemmelser, der gør, at den nu skal revideres. På den måde har det været en bunden opgave. ”

Han betegner den nye lov som ”det muliges kunst” rent politisk. og hvor det er nødvendigt at se på arbejdsgivernes samlede interesser, herunder i at tilvejebringe en samlet økonomisk acceptabel løsning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094