23948sdkhjf

Ny serviceleder til Poul Sejr Nielsen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Poul Sejr Nielsen A/S

Hos Poul Sejr Nielsen glæder vi os over at byde velkommen til Troels Biltoft, der er ny serviceleder hos Tag & Facade.

Som serviceleder skal Troels bl.a. varetage bemanding og beregning af vores serviceopgaver for privatkunder, ligesom han skal varetage håndteringen af vores kommunale rammeaftaler.

Blikkenslagerfaget er absolut ikke nyt for Troels; han blev uddannet i 1999 og har de sidste fire år været selvstændig med eget blikkenslagerfirma. Troels er heller ikke et nyt ansigt hos Poul Sejr Nielsen. Inden han blev selvstændig, var Troels ansat som udførende blikkenslager, hvor han varetog entrepriseopgaver. Om sin tilbagevenden siger Troels: ”Poul Sejr Nielsen er et godt sted at være – der er gode kollegaer, og man har det hyggeligt, samtidig med at der er fokus på at levere kvalitetsarbejde.”

Nu ser Troels dog frem til at sidde på den anden side af bordet, hvor han skal varetage administrationen af serviceopgaverne: ”Jeg glæder mig til at varetage ordrehåndteringen og kundekontakten fra start til slut. Det er nyt og spændende udelukkende at sidde med det administrative, men jeg glæder mig til at komme i gang og til at blive mere ferm i opmålingsprogrammer og Ordrestyring.”

Struktureret, social og ærekær er ord, der beskriver Troels rigtig godt. For Troels er det vigtigt, at der er styr på tingene, og at der leveres flotte resultater til den aftalte tid. Om sin drivkraft siger Troels: ”Jeg drives af at følge projekterne fra start til slut og af at levere godt håndværk og god service til vores kunder.”

Når ikke Troels er at finde på kontoret, nyder han at bruge tid med sin datter, ligesom han er meget sportsinteresseret og flittigt følger med i bl.a. fodbold og ishockey.

Vi er utroligt glade for at byde Troels velkommen tilbage til Poul Sejr Nielsen – vi ser frem til et godt og langvarigt samarbejde!


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Poul Sejr Nielsen A/S

Klintehøj vænge 7
3460 Birkerød
Danmark
Poul Sejr Nielsen A/S

Send til en kollega

0.078