23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ejendomsmessen sætter fokus på cirkulær økonomi

Susanne Grunkin er Kreativ leder og Kompetenceleder for bæredygtighed i Arkitema Architects, og på Ejendomsmessen fortæller hun, hvordan Arkitema applikerer cirkularitetsbegrebet på byniveau.

På verdensplan står bygge- og anlægsbranchen for op mod 40% af vores samlede CO2-udledning, og heraf anslås selve produktionen af byggematerialer at generere 10-15% af udledningen. Derfor er genanvendelse af eksisterende byggematerialer et af de parametre, vi skal aktivere for at nå vores nationale klimamål om en 70% reduktion i 2030.

Fokus på genanvendelse på byniveau
Susanne Grunkin, Kreativ leder og kompetenceleder for bæredygtighed i Arkitema Architects, vil på Ejendomsmessen fortælle om deres deltagelse i CIRCuIT-projektet. CIRCuIT er et fireårigt samarbejdsprojekt, der startede i midten af 2019 med 30 multisektorielle partnere fra London, København, Hamborg og Helsinki-regionen. Projektet beskæftiger sig med nedrivning og genbrug, renovering og transformation, principper for udformning af nye cirkulære bygninger og fremtidig udvikling og transformation.  

Udover Arkitema Architects omfatter de danske partnere i CIRCuIT Københavns Kommune, GXN, Lendager Group, Vandkunsten Architects, DTU, fsb, IFHP, J. Jensen, Plan 1 Cobblestone Architects, Maker og Enemærke & Petersen A/S.

LÆS OGSÅ: Gode kundeoplevelser er også et bæredygtighedsbarometer

Udfordrer cirkularitetsbegrebet
På Ejendomsmessen kommer Susanne Grunkin til at fremlægge den del af Arkitema Architects bidrag til CIRCuIT, hvor de undersøger, hvordan man via omdannelse og renovering kan forlænge levetiden af eksisterende bygninger og andre strukturer som eksempelvis landskabselementer på sites i bydele og bykvarterer. Hun kommer også ind på, hvordan de tager skridtet videre ved også at analysere de mere immaterielle parametre i forhold til cirkularitet som for eksempel et områdes kulturelle og sociale bevaringsværdige elementer.  

”Ved at udfordre begrebet cirkularitet på byniveau er det Arkitema Architects’ ambition at kunne tilbyde grundejere og udviklere en businesscase baseret på mere cirkularitet som alternativ til nedrivning og nybyggeri. I den forbindelse undersøger vi, hvordan cirkulære principper og transformation kan bidrage til at regenerere eksisterende bydele ved samtidig at fremme stedets historie, diversitet og særlige egenart,” forklarer Susanne Grunkin.

LÆS OGSÅ: Ejendomsmessen vender tilbage

Munder ud i et bud på et strategisk værktøj for bytransformation
Arkitemas udviklingsarbejde giver et bud på et strategisk værktøj på byniveau for regenerativ transformation samt en designstrategi og tilhørende principper, der kan anvendes af andre i byggeriets værdikæde.
 
1. og 2. juni i Brøndby Hallen
Ejendomsmessen finder sted 1. og 2. juni 2022 i Brøndby Hallen og samler hele byggeriet værdikæde under ét tag til to dage med fokus på vidensdeling og inspiration. Du kan læse mere om Ejendomsmessen her >>

Læs mere om CIRCuIT her >>

Læs mere om Arkitema Architects her >>

Ejendomsmessen
Afholdes 27.-28. september i Brøndby Hallen
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark

Send til en kollega

0.063