Track værktøjet – og få mange fordele
Hvilken håndværker kender ikke til problematikken med ikke at kunne finde et bestemt stykke værktøj. Man leder i bilen – uden held – og kører retur til mester og værkstedet. Her finder man efter en tids søgen ud af, at en af kollegerne kører rundt med værktøjet i sin bil. På den måde kan en håndværker nemt bruge to timer på at gå rundt og lede efter bestemt værktøj.
Det slipper man for med teknologien TOOLBOX fra virksomheden Carlog. Ved hjælp af deres værktøjstracking kan man let lokalisere det værktøj, man skal bruge. Det sparer tid, kørsel og svind, ligesom det optimerer arbejdsgange, skaber hurtigere output og sikrer bedre planlægning. Alt sammen noget, der bidrager til en bedre bundlinje. ”At være mest mulig effektiv taler lige ind i den bæredygtige dagsorden. En masse kørsel frem og tilbage, der er ganske unødvendig og overflødig, er en belastning for miljøet. Med systemet får vores kunder det forkromede overblik over firmabilerne og deres lokation, og de kan sende de medarbejdere ud på en opgave, der er tættest på. Desuden kan kunderne let hente kørselsdokumentation og få præcise tal for den enkelte bils CO2-udledning og dermed hurtigt medregne klimatrykket på en opgave eller et byggeri”, siger Tom Hansen, der er manden bag Carlog og teknologien TOOLBOX.
Frigør tid
En af de virksomheder, der i et år har benyttet TOOLBOX, er Holm EL & VVS. De implementerede teknologien i oktober 2022 og har fra allerførste færd haft et meget bedre overblik over deres værktøj og biler. ”Det har frigjort en masse tid for vores kontorpersonale, at håndværkerne ude i marken er langt mere selvkørende og selv kan tracke, hvor et bestemt værktøj er, eller om en kollega er lige i nærheden. Så aftaler de selv at bytte indbyrdes eller hjælpe hinanden. Vi planlægger at videreudbygge og få tagget langt flere ting, så vi kan høste endnu flere fordele”, siger Michael Holm, ejer af Holm El & VVS.
I praksis
Systemet er ganske enkelt. Man monterer en TOOLBOX på værktøjet og opretter det i systemet. Sporing af værktøjet foregår via smartphone, tablet eller pc. Med en mobiltelefon i hånden kan medarbejderen let spore værktøjet. Også firmaets biler kan kobles på systemet, så man konstant er opdateret omkring, hvem der er hvor. Derved bliver det lettere
at planlægge og sende medarbejderne ud på opgaver – og man kan let hente kørselsdokumentation. Systemet er således kombineret flådestyring og værktøjshåndtering – og det kan integreres med CRM-systemer, bogholderi, ordrehåndtering mm. Dermed kan man nøjes med ét system til alle funktionerne. TOOLBOX-systemet har været i drift i fem år og virksomheder over hele landet benytter teknologien. Primært håndværkere, installatører og montører.
FAKTA
|