23948sdkhjf

Nye asbest-regler: Sådan får du autorisation til at arbejde med asbest, mester

Virksomheder skal søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. En virksomhed kan ansøge om autorisation, når virksomheden opfylder to grundlæggende krav

Folketinget har vedtaget, at nedrivning af asbest fremover kun må udføres af virksomheder med autorisation. Det sker ved en ændring af arbejdsmiljøloven og det betyder, at nedrivning af asbest fra 1. januar 2025 kun må udføres af autoriserede virksomheder.

Autorisationsordningen betyder også, at privatpersoner fra 1. januar 2025 ikke selv må nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, for eksempel nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader eller enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb.

Privatpersoner vil lovligt kunne nedrive for eksempel et asbesttag frem til 1. januar 2025. Det er dog Arbejdstilsynets klare anbefaling, at private indtil da får hjælp fra professionelle firmaer til at fjerne asbest, da det kræver specialiseret viden at gøre det på en forsvarlig og sikker måde.

Arbejdstilsynet forklarer i tilsynets nyhedsbrev, at Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet i løbet af juni 2024 udsteder de nødvendige bekendtgørelser. Samtidig vejleder Arbejdstilsynet om, hvordan man som virksomhed kan få en autorisation.

Virksomheder skal søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. En virksomhed kan ansøge om autorisation, når virksomheden opfylder to grundlæggende krav:

Virksomheden skal have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem

Før en virksomhed kan ansøge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen, skal den udarbejde et kvalitetsledelsessystem, som er virksomhedens egenkontrolsystem. Kvalitetsledelsessystemet skal beskrive, hvordan virksomheden arbejder med nedrivning af asbestholdigt materiale og indeholde en slutevaluering af, om arbejdet er udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler om asbest.

Virksomheden kan vælge at få ekstern bistand til at udarbejde et kvalitetsledelsessystem eller udarbejde det selv. Når virksomheden har udarbejdet et kvalitetsledelsessystem, skal virksomheden ansøge en uafhængig kontrolinstans om at få kvalitetsledelsessystemet forhåndsgodkendt. Den uafhængige kontrolinstans skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Herefter godkender kontrolinstansen kvalitetsledelsessystemet og efterprøver det løbende.

Det forventes, at der kort efter den 1. juli 2024 vil være uafhængige kontrolinstanser klar til at forhåndsgodkende virksomheders kvalitetsledelsessystemer. Når kontrolinstanserne er godkendt til forhåndsgodkendelser på asbestområdet, vil dette fremgå på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Virksomheden skal have en godkendt fagligt ansvarlig

For at få en autorisation skal virksomheden også have en godkendt fagligt ansvarlig. Den godkendte fagligt ansvarlige skal være tilknyttet virksomheden i mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale forretningstid. Det betyder, at den fagligt ansvarlige skal være til stede i virksomheden for at sikre bemanding, instruktion og tilsyn med virksomhedens autorisationskrævende opgaver.

Virksomhedens fagligt ansvarlige skal sikre, at autorisationskrævende opgaver bemandes korrekt, at medarbejderne instrueres tilstrækkeligt, og at der føres tilstrækkeligt tilsyn med udførelse af arbejdet. Den fagligt ansvarlige skal også sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med bl.a. asbestreglerne.

En person, som skal arbejde som fagligt ansvarlig, skal ansøge Sikkerhedsstyrelsen om at blive godkendt til det. For at blive godkendt som fagligt ansvarlig skal vedkommende have:

  • den eksisterende 4-dages arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) i arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale med prøveaflæggelse (kompetencegivende prøve), og
  • en ny, supplerende arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) af kortere varighed for fagligt ansvarlige med prøveaflæggelse (autorisationsprøve).

AMU-udbydere forventes at udbyde den nye AMU fra august/september. Tilmelding til uddannelse som fagligt ansvarlig kan til den tid findes på amukurs.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109