23948sdkhjf

Hent besparelser med selektiv sprøjtning

Sprøjtning begrænset til kun at ramme ukrudtet er muligt med den selektive sprøjte fra Weed-IT. Det kan give besparelser på op til 80 pct. på kemien til glæde for både økonomi og miljø
- Stigende fokus på besparelse i brugen af pesticider hos bl.a. kommuner, underentreprenører og anlægsgartnere gør Weed-IT sprøjten særdeles interessant. Mange alternativer til sprøjtning er forsøgt gennem de seneste år, men en besparelse på op til 80 pct. af kemikalieforbruget uden at gå på kompromis med resultatet vil jeg betegne som unikt, siger Henrik A. Svennild, Have/Park ansvarlig hos Brøns Maskinforretning.

Weed-IT importeres af Brøns Maskinforretning, der allerede har god erfaring med den intelligente sprøjte

- Endvidere kan ukrudtsbekæmpelse udføres med relativ høj hastighed til gavn for kapacitet, der ellers kan være begrænset ved denne type opgave, forklarer Henrik A. Svennild.

Basissprøjten er udstyret med 3 sensorer på hver 40 cm bredde, hvilket giver en arbejdsbredde på 120 cm.

De 3 sensorer er igen delt i 5 sektioner med 8 cm arbejdsbredde. Herved kan sprøjtningen præciseres omkring hver enkelt ukrudtsplante på fortove, stier, parkeringspladser mm.

Udsprøjtningsmængden er kørselsafhængig og kan foretages med op til 12 km/t

Sprøjten kan endvidere udstyres med 2 ekstra sensorer på 40 cm og herved få en arbejdsbredde på op til 2 meter.

Både glyphosat-baserede sprøjtemidler samt svidemidler kan anvendes i sprøjten, da alle komponenter i berøring med sprøjtevæske er udført i rustfrit stål og kunststof.

Weed-IT sprøjten kan monteres på stort set alle kompaktkøretøjer som f.eks. kompakttraktorer, redskabsbærere og ATV/UTV køretøjer. Opbygningen foregår på værkstedet hos Brøns Maskinforretning, der bygger sprøjte, ønsket vandbeholder størrelse samt andre tilvalg sammen til præcis den løsning, kunden ønsker.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093