23948sdkhjf

HG Electric bygger nyt hovedkontor i Frederikshavn

HG Electric er i fuld gang med at bygge nyt hovedkontor på havnen i Frederikshavn. Der var rejsegilde i går på den næsten 600 kvm store bygning på Trindelen
Frederikshavnerne kan se frem til et markant byggeri på den grund, som i mange år husede Restaurant Hyttefadet. Det er HG Elevtric, der bygge nyt hovedkontor.

Administrationen får plads på første sal, hvor man især vil lægge mærke til en rød kasse. Her bliver der en åben terrasse, hvor medarbejdere og gæster kan nyde den fantastiske udsigt over vandet. Lageret placeres i stueetagen med 4,5 meter til loftet.

Det er ARKINORD i Frederikshavn, som har tegnet HG Electrics nye hovedkontor, som domineres af beton og glas, men hvor den røde kasse er en spændende kontrast. Desuden binder en hvid kant hele bygningen sammen.

HG Electric er et 100 pct. dansk aktieselskab, der siden etableringen i 2004 har været en del af den norske koncern Hareid Group, som omfatter 16 selskaber. Indtil 2012 satsede HG Electric udelukkende på den maritime branche. P.t. har man 38 medarbejdere i Norge, som designer og udfører alle former for elinstallationer på nutidens avancerede skibe.

I 2012 udvidede HG Electric sine aktiviteter til også at omfatte elektriker-arbejde på land. Det skete i første omgang med en afdeling i Grønland, og sidste år kom Danmark med, og her er man allerede oppe på 18 medarbejdere.

- Det har været en succes at sætte fødderne i den danske muld, og det er grunden til, at vi bygger nyt. Vores nuværende lokaler er for små. Vi har desuden store forventninger til havneudvidelsen i Frederikshavn, og det er forklaringen på, at vi har valgt at blive på havnen, forklarer Brian Enevoldsen.

En af HG Electrics første store ordrer på land i Danmark var el-arbejdet i den nye Netto-forretning ved Iscenter Nord i Frederikshavn. Det gik så godt, at entreprenøren LM Huse har valgt at fortsætte samarbejdet med HG Electric.

- Jeg praler med, at vi i øjeblikket er landsdækkende. Vi har lige nu folk ude i Viborg, Viby, Benløse og København. Vi sætter en ære i at betjene entreprenørerne korrekt og ordentligt, for så vender de tilbage senere, smiler Brian Enevoldsen.

Det er Richardt Thomsen fra Brønderslev, som bygger HG Electrics nye hovedkontor i Frederikshavn. Det er én af HG Electrics efterhånden mange samarbejdspartnere. Richardt Thomsen har netop bygget ny Skoda-forretning i Hjørring - i øvrigt Danmarks største - og her var det HG Electric, som havde ansvaret for den fulde el-entreprise, inklusiv smart belysning, solenergi, alarm og overvågning.

Tidligere på året gik HG Electric også ind på markedet for alarmer og overvågning. Det være sig indbrudsalarm, videoovervågning, tågesikring og røgalarm.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078