23948sdkhjf

Bosch klæder installatører på til en kold tid

Lige knap 200 vvs- og elinstallatører har i løbet af september og oktober deltaget i Bosch Installatørdage rundt omkring i Danmark, og er blevet klogere på energi og varmeløsninger
Selvom vinteren nærmer sig og fyringssæsonen er oppe over, fandt mange installatører vej til den årligt tilbagevendende begivenhed, Bosch Installatørdage.

Med Danmarks mest energieffektive gaskedel og luft/vand varmepumpe som omdrejningspunkt tog Bosch rundt til Viborg, Kolding, Odense, Sorø og Søborg for at præsentere produkter og dele erfaringer med installatører af gaskedler og varmepumper.

Installatørerne deltog aktivt igennem eftermiddagen, som bød på en blanding af foredrag og konkurrencer. Der blev især sat fokus på besparelser for slutkunden ved at vælge forskellige varmeløsninger fra Bosch, tilskudsmuligheder og energien i fremtiden.

- Det er vigtigt for os som producent at være i øjenhøjde med installatørerne, som til dagligt arbejder med vores produkter. Derfor er det af stor betydning kontinuerligt at møde vores installatører både gennem installatørdage, hvor vi kan sætte fokus på energi i et bredere perspektiv, men også gennem vores eget kursusprogram, som uddanner installatørerne mere specifikt på produktniveau, siger salgsdirektør Jens Bredning fra Bosch.

I løbet af dagen blev der bl.a. givet eksempler via case-stories, som installatørerne kan gøre brug af fremadrettet i dagligdagen, f.eks. hvor meget der kan spares ved at skifte til de mest energieffektive produkter på markedet og hvorfor det ikke altid kan betale sig at vælge det billigste alternativ, da det over tid bliver en dyrere løsning for slutkunden.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094