23948sdkhjf

Miljøvenlig sanering med nyt udstyr

Nedrivning er et aktuelt emne i den danske byggebranche, og flere nedbrydningsvirksomheder har investeret i en helt ny type miljørigtigt saneringsudstyr, som genanvender stålpartikler og skiller forurenet maling fra andet overfladeaffald
Nedbrydningsentreprenøren Kingo A/S tager nu et vigtigt skridt hen imod endnu mere miljørigtig nedrivning, som i højere og højere grad efterspørges inden for byggeriet i Danmark.

Den nye saneringsmaskine blæser med genanvendelige stålpartikler frem for sand, som skal kasseres efter hver sanering, og dermed øger mængden af affald. Kingo A/S er en af de første i Danmark til at få saneringsmaskinen i brug, og Kingos løsning er som den eneste monteret på en 40 fod sættevogn, der er klar til at blæse i løbet af 20 min. Som udgangspunkt bruges stål, men man kan i princippet bruge flere forskellige blæsematerialer, som er mere skånsomme overfor de blivende overflader.

- Miljørigtig nedbrydning hører vi overalt for tiden. Stålsanering er jeg sikker på vinder frem de næste par år. Det er mere effektivt end med sand, og man slipper for meget affald og for at skade miljøet. Vi er de eneste, der har gjort vores løsning mobil. Det tror vi på er fremtiden, fordi der er saneringsopgaver over alt i landet, hvor miljøet er tænkt ind, siger Jes Møller-Jensen, markedschef i Kingo A/S.

Miljørigtig minimering af affaldsmængden

Maskinen sorterer bl.a. ved hjælp af magnetisme de stålpartikler, som bruges til at spule malingen af overfladen, og genanvender dem igen i løbet af saneringen, hvor sandet, der førhen blev anvendt til almindelig sandblæsning, endte på gulvet og skulle samles op og bortskaffes som forurenet materiale.

- Hele vores forretning er bygget op om at kunne udføre så miljørigtig nedbrydning som overhovedet muligt. Vi ved, at det er fremtiden, og derfor er vi også meget stolte af, at være blandt de første i Danmark med den nye form for saneringsteknik, siger Jes Møller -Jensen.

Med den nye saneringsform kan affaldsmængden efter en sanering reduceres væsentligt. Det sker, dels fordi sandet ikke længere skal kasseres, men også fordi maskinens avancerede teknologi, gør den i stand til at skille det forurenede maling fra de væg- og pudsrester som uundgåeligt også ryger af overfladen ved en sanering.

Selvom mere miljøvenlige løsninger ofte er forbundet med højere priser, så kommer kunderne ikke til at mærke det nye udstyr på prisen, der som udgangspunkt kommer til at ligge helt på niveau med den gamle sandblæsningsteknik.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109