23948sdkhjf

Byggeriet og industrien tilfredse med skatteaftale

Både Dansk Byggeri og Dansk Industri roser regeringen for skatteaftalen
Arbejdsgiverorganisationerne i byggeriet og industrien er godt tilfredse med den netop indgåede skatteaftale mellem regeringen og V og K.

Dansk Byggeri er således fuld af anerkendelse over den politiske ansvarlighed, som både regeringen, Konservative og Venstre har udvist.

- Dermed har vi undgået at tabe en gylden chance for en bred og holdbar skattereform, siger Dansk Byggeri

- På bare fire timer er det lykkedes at få skruet en skatteaftale på plads, der lover godt for reformarbejdet i den kommende periode. Med skatteaftalen håber Dansk Byggeri på, at der nu er banet vej for et bredt, konstruktivt samarbejde i Folketinget.

- Udover en skatteaftale, der indeholder en række fremadrettede initiativer til gavn for et dynamisk arbejdsmarked, så håber vi også på, at det indvarsler et samarbejde, der kan tage fat om de øvrige store strukturelle udfordringer, som Danmark står midt i. Det åbne vindue skal udnyttes, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Lars Storr-Hansen understreger dog, at der ikke er blevet gjort op med de tidsler på erhvervsområdet, som Dansk Byggeri har udpeget. Det gælder eksempelvis nedsættelsen af rejsefradraget og forslaget om fuld beskatning af danskere i udlandet. Dansk Byggeri mener de bidrager beskedent til finansieringen og iøvrigt virker stik mod hensigten.

Skattetrykket på vej ned

Adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri, mener at det positivt, at der er skabt en bred politisk aftale om at sænke det høje danske skattetryk.

- Vi skal have væksten tilbage til Danmark og skabt nye arbejdspladser. En lavere skat på arbejde, som aftalen indebærer, er et godt bidrag til at skubbe gang i dansk økonomi.

Det er uhyre vigtigt, at skatten på arbejde kommer ned. Vi kommer til at arbejde mere i de kommende år. Et højere beskæftigelsesfradrag og en højere grænse for, hvornår man skal betale topskat, vil betyde, at mange lønmodtagere får mere til sig selv ved at tage en ekstra tørn. Det gavner både den enkelte og dansk økonomi, fremhæver Karsten Dyvad.

- Et reelt lavere skattetryk og lavere skat på arbejde betyder, at vi nu flytter os i den rigtige retning. Der er dog et stykke vej endnu, før vi får et konkurrencedygtigt skattesystem i Danmark. Men der er med den politiske aftale taget et godt skridt i den rigtige retning.

Vi anerkender, at iværksætterskatten ophæves. Men vi kommer ikke uden om, at selskabsskatten skal sænkes. Det skal kunne betale sig at arbejde, men det skal også kunne betale sig at drive virksomhed i Danmark. Erhvervsskatterne er på vej ned hos vores udenlandske konkurrenter, så næste skridt må indeholde reelle skatte- og afgiftslettelser på virksomhederne, siger Karsten Dybvad.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062