23948sdkhjf

Kansas bliver nyt europæisk super-brand

Nu bliver det danske arbejdstøj-ikon lagt sammen med svenske Fristads. Det nye mærke FristadsKansas bliver Europas største mærke inden for arbejdstøj
Der er gået mere end 60 år siden forretningsmanden Poul Larsen indførte jeans-stoffet i Danmark og grundlagde et af Danmarks mest kendte og klassiske mærker, Kansas.

Nu bliver det danske arbejdstøj-ikon lagt sammen med svenske Fristads. Det nye mærke FristadsKansas bliver Europas største mærke inden for arbejdstøj.

De mørkeblå overalls, kedeldragten og termojakken. Mærket Kansas har i løbet af de sidste 60 år stået bag nogle af de mest kendte og elskede klassikere inden for dansk arbejdstøj. Klassikere som også har fået sin plads i modeverdenen – senest har designer Mads Nørgaard kastet sig over termojakken, som er blevet re-designet og efter sigende skulle der være mere på vej.

Men fremover bliver det under navnet FristadsKansas. Kansas bliver nemlig slået sammen med Sveriges største mærke inden for arbejdstøj, Fristads.

- Fristads har lige som Kansas en lang tradition for kvalitet, komfort og godt design. Vi står for mange af de samme ting, og så henvender vi os til den samme målgruppe. Derfor giver det god mening at slå de to brands sammen til ét stærkt europæisk brand, siger Stellan Petersen, direktør i Kwintet-koncernen, som ejer FristadsKansas.

Sammenlægningen kommer bl.a. til at betyde et bredere sortiment, og at der fremover vil komme endnu stærkere kræfter bag produktudviklingen. FristadsKansas bliver samtidig Europas største mærke inden for arbejdstøj.

Indførte jeans-stoffet i Danmark

For Kansas begyndte det hele i 1920’erne, da den fynske forretningsmand Poul Larsen begyndte at producere arbejdstøj på en lille systue i Odense. I 1930’erne tog han til Kansas City i USA for at besøge sin søster, og med sig hjem i kufferten havde han det helt nye og slidstærke denimstof, som man endnu ikke kendte til i Danmark. Her havde man hidtil brugt materialer som hør og bomuld til arbejdstøj, men holdbarheden og slidstyrken var begrænset.

Poul Larsen begyndte at designe de første tøjlinjer i denimstof, og i 1952 lancerede han dem under mærket Kansas. Salget steg støt i løbet af de næste to årtier, og Kansas blev hurtigt en af de førende producenter af arbejdstøj.

Både Kansas og Fristads er en del af den globale Kwintet-koncern, som i dag er Europas største leverandør af arbejdstøj.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125