23948sdkhjf

Komplet vindspærre-program fra Cembrit

Cembrit fuldender nu sin vindspærre-serie med et 4. ben: Cembrit Windstopper Classic og giver samtidig de øvrige vindspærre-produkter nye navne.
Vejret i Danmark stiller stigende krav til bygningers evne til at holde vind, vand og fugt ude. Ikke mindst derfor har Cembrit oplevet et stigende salg af den ekstremt vejrbestandige vindspærre Cembrit Windstopper, der som alle Cembrits øvrige produkter er lavet af fibercement:

- Generelt er fibercement jo et materiale, der passer godt til Danmark og det øvrige Norden. Jo mere ekstremt vejr, jo bedre, og faktisk er vores vindspærre den foretrukne på eksempelvis Grønland, hvor vejret jo er endnu mere ekstremt end i Danmark, forklarer projektkonsulent hos Cembrit Carsten Borum Poulsen.

Cembrits vindspærre-program består nu af 4 forskellige plader, der hver i sær opfylder forskellige formål.

Det er Cembrit Windstopper Extreme (9mm), Cembrit Windstopper Basic (10mm), Cembrit Windstopper Classic (9mm) og Cembrit Windstopper Light (4,5 mm). De fire produkter adskiller sig ved funktionalitet, størrelse, farver, tykkelse mv., og seneste skud på stammen – Cembrit Windstopper Classic – adskiller sig bl.a. ved at være mindre og dermed lettere at håndtere.

Pladen leveres i målene 1200 x 2400 x 9 mm og kan stå uafdækket i op til 3 måneder.

- Vi tror på, at vi med den nye Cembrit Windstopper Classic får et stærkt og konkurrencedygtigt produkt, der passer godt ind i vores øvrige produktprogram. Windstopper Classic fremtræder i den naturlige grå farve for cementbaserede materialer og har en hård og slidstærk overflade.

Desuden har pladen, nøjagtig som de øvrige vindspærreplader, en enestående evne til at optage og afgive fugt, uden at dens styrkemæssige egenskaber forringes, fremhæver Carsten Borum Poulsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078